Advokater kræver beslutning om at fratage kvinder i Syrien statsborgerskaber underkendt: »Kan vi holde retsmøder dernede? Utænkeligt«

15 måneder efter at det første statsborgerskab blev taget fra en udrejst Syrien-jihadist, er loven endnu ikke blevet efterprøvet i en retssal. I de to første sager, som Østre Landsret skal behandle, kræver advokaterne Knud Foldschack og Bjørn Elmquist på vegne af deres klienter inddragelsen af statsborgerskabet underkendt, fordi de opholder sig i en syrisk fangelejr og angiveligt ikke i praksis kan partshøres. Ifølge en juraprofessor emeritus kan de to advokater have en pointe.

Advokat Knud Foldschack repræsenterer en kvinde, som udrejste til Syrien fra Danmark, og som er blevet frataget sit danske statsborgerskab ved en administrativ beslutning. Kvindens sag er én af to sager, der – som de første retsprøvelser af lovgivningen – skal behandles i Østre Landsret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

I visse tilfælde bør de Syrien-jihadister, som regeringen det seneste halvandet år har frataget deres danske statsborgerskab, rettelig få det rødbedefarvede pas leveret tilbage – fordi de i praksis ikke har mulighed for at blive partshørt i sagen.

Sådan lyder det samstemmende fra de to advokater, som repræsenterer i alt to kvinder, som har indklaget regeringens administrative beslutning om at fratage dem deres danske statsborgerskab.

Det er i praksis »utænkeligt«, siger advokaterne, at det kan lade sig gøre at sikre kvinderne reel mulighed for at komme med det partsindlæg, de efter dansk lov har krav på, når en domstol skal retsprøve beslutningen om at fratage dem statsborgerskabet.

»Jeg kan kun gøre én ting. Det er på den baggrund at nedlægge en påstand om, at beslutningen om at fratage hende statsborgerskabet underkendes,« lyder det fra advokat Knud Foldschack.

Advokat Bjørn Elmquist har samme strategi. Han forudser, at Kammeradvokaten på grund af praktiske vanskeligheder i sidste ende vil foreslå at føre sagerne i Danmark uden partserklæring fra kvinderne.

»I den situation vil jeg bede retten skære igennem og sige, at der ikke har været de tilstrækkelige retsgarantier i forbindelse med den her administrative beslutning,« siger Bjørn Elmquist, som også er formand for Retspolitisk Forening:

»Derfor bør man underkende afgørelsen om at fratage statsborgerskabet«.

Ti jihadister er ikke længere danske

Den siddende udlændinge- og integrationsminister – for tiden Mattias Tesfaye (S) – har siden oktober 2019 haft mulighed for administrativt at tage statsborgerskabet fra personer, der »har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser«, som det lyder i lovteksten.

Loven blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget som ét af flere tiltag for at begrænse muligheden for, at Syrien-jihadister udrejst fra Danmark kan vende tilbage.

De, som ministeren vælger administrativt – uden rettergang – at fratage det danske statsborgerskab, får besked på e-Boks og har ifølge loven fire uger til at indklage afgørelsen til retssystemet.

I alt har ti personer fået frataget deres danske statsborgerskab, og fem har indbragt sagen for retten.

Én valgte dog for nylig at opgive at få statsborgerskabet tilbage med henvisning til, at det var en for »langsommelig proces«.

Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, kalder i et interview med Berlingske allerede loven en »success« og henviser til, at formålet var at forhindre disse personer i at komme til Danmark, og at netop dét er lykkedes.

Men 15 måneder efter loven blev vedtaget, er der ikke en eneste af sagerne, som været efterprøvet i en retssal – endnu har en dommer altså ikke taget stilling til, om de administrative fratagelser af statsborgerskabet holder i retten.

Ifølge advokaterne Knud Foldschack og Bjørn Elmquist er der lang vej igen.

Parterne diskuterer i øjeblikket, hvordan man sikrer, at kvinderne får reel mulighed for at komme med et partsindlæg i retssagen, siger advokaterne, og der er angiveligt ingen nemme løsninger.

Advokat Bjørn Elmquist er klar til at bringe sagen videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det danske retssystem ikke underkender den administrative beslutning om at fratage hans klient sit danske statsborgerskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

»Helt utænkeligt«

Knud Foldschack har besøgt en af de syriske fangelejre, og han forklarer, hvordan alle møder i lejren bliver filmet og overvåget. Det betyder, at kvinderne er udsat for »pression«, siger han, som gør, at de ikke på nogen måde tør fortælle den virkelige historie.

»Man kan jo ikke på nogen som helst måde, i forhold til et videolink i Syrien, forvente, at man kan få en korrekt behandling af en sag.«

Bjørn Elmquist har også svært ved at se, hvordan man skulle kunne afholde retsmøder i fangelejren:

»Kan vi så holde retsmøde dernede? Det betvivler jeg meget stærkt. I Dronesagen var der en PET-afhøring foretaget i et syrisk fængsel i en celle af en mand. Der tog de ned med en computer og satte en mikrofon op, og så sad der to danske politifolk, som afhørte ham. Det fik de lov til at afspille i retten, så måske er sådan en løsning en mulighed,« siger Bjørn Elmquist:

»Så skulle jeg og en repræsentant fra Kammeradvokaten rejse derned. Og hvis det skal være en indenretlig afhøring (en optaget afhøring til brug under retssagen, red.), så skal vi have en dommer med … Det er helt utænkeligt.«

Advokat Knud Foldschack lufter muligheden for en udenretlig vidneafhøring og partshøring, hvor de beskikkede advokater kan være til stede.

»Men det er godt nok kompliceret,« siger han.

Men så siger du vel også, at man kunne finde en praktisk løsning i en eller anden udstrækning?

»Jeg har svært ved at se den realiseret. Det kan være, at der er en teoretisk mulighed, men i praksis tror jeg ikke på det.«

Du mener, det er urealistisk?

»Jeg mener, at det er ét af en lang række indgreb, som man har foretaget fra regeringens side, som kun har ét formål: At vise en politisk holdning til nogle ting, og hvor man så samtidig kobler domstolene fra. Det er det, man har gjort,« siger Knud Foldschack og tilføjer:

»Selvom jeg er fuldstændig enig i, at Islamisk Stat ikke er noget, man på nogen måde kan bifalde, så er det her ikke noget, man som jurist og som person, der går op i retssikkerhed, kan være særlig tilfreds med.«

Knud Foldschack mener ikke, at loven alene er en »succes«.

»Det kan godt være, at Tesfaye mener, at han har haft succes med nogle ting her. Men han har ikke haft succes i forhold til retssikkerheden,« siger Knud Foldschack.

Forsvarsadvokaten mener, at man har etableret et system, hvor det er »næsten umuligt at føre sagerne«.

Og det er ifølge Knud Foldschack problematisk, når helt »skæbnesvangre afgørelser« om fratagelse statsborgerskab afgøres administrativt.

»Man har overført bevisbyrden fra anklagemyndighedens side til den, der har fået frataget sit statsborgerskab. Man har gjort det næsten umuligt at føre sagen. Man har frataget den pågældende retten til at være til stede i retslokalet og følge og belyse processen samt sikre, at tingene går ordentligt for sig,« siger Knud Foldschack.

Han tilføjer, at man derudover har frataget advokaten muligheden for at få indsigt i, på hvilket grundlag statsborgerskabet er blevet frataget:

»Det er utilstedeligt i forhold til retssikkerheden. Det er utilstedeligt i forhold til personen, der har fået frataget statsborgerskabet. Det er ikke mindst utilstedeligt for vedkommendes børn, som er berettiget til dansk statsborgerskab.«

Hvad kan du gøre som advokat?

»Jeg kan kun gøre én ting. Det er at nedlægge en påstand om, at den administrative beslutning skal underkendes.«

Retten må være bagstopper

Juraprofessor emeritus ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard peger på, at det af forarbejderne til de nye regler fremgår, at det kan være en mulighed at foretage en indenretlig afhøring på telefon- eller videoforbindelse eller skriftlig erklæring.

»Folketinget har jo været fuldt opmærksomme på, hvad der kunne være af praktiske vanskeligheder med at få kontakt med de pågældende. Så det ligger jo i hele ordningen, at der nok skal ret meget til, før domstolene kan sige, at man må opgive at få indhentet de nødvendige udtalelser,« lyder det fra Jørn Vestergaard:

»Men det kan da tænkes, at de praktiske vanskeligheder er uoverstigelige i det konkrete tilfælde, og så må retten jo være bagstopper, så retssikkerheden tilgodeses behørigt.«

Advokat Bjørn Elmquist er parat til at tage sagen hele vejen.

»Hvis retten ender med ikke at underkende afgørelsen – og hvis Højesteret opretholder fratagelsen, så skal vi til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med de to argumenter, at partshøringen ikke fandt sted, før beslutningen administrativt blev truffet – og at de ikke har fået en tilstrækkelig retfærdig rettergang,« siger Elmquist.