Advokat: Udviste kriminelle er ikke bange for strengere straffe

Det vil have en sparsom effekt at indføre strengere straffe for at bryde et indrejseforbud, lyder det fra advokat Henrik Stagetorn. De kriminelle er bevidste om straffene og løber risikoen på trods.

Foto: Claus Fisker.
Læs mere
Fold sammen

Strengere straffere til kriminelle udlændinge, der bryder deres indrejseforbud samt et øget fokus på, at de skal afsone i hjemlandet, vil have en begrænset effekt.

Det er meldingen fra advokat Henrik Stagetorn i kølvandet på, at nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mindst 476 personer sidste år blev taget i at overtræde deres indrejseforbud i Danmark. Det er dermed en stigning i forhold til de forrige år.

På den baggrund mener Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup (DF), at der skal indføres effektiv grænsekontrol, at kriminelle udlændinge skal afsone deres straf i hjemlandet samt at der skal indføres øgede straffede for at bryde indrejseforbuddet, fordi der i dag gives »kun nogle få dages fængsel« for at bryde indrejseforbuddet, siger Peter Skaarup til TV2.

Advokat Henrik Stagetorn har jævnligt sager, hvor han har kontakt til de kriminelle udlændinge, der er blevet udvist og efterfølgende bryder indrejseforbud. Og han tror ikke på, at hverken strengere straffe for overtrædelser og øget fokus på afsoning i hjemlandet vil have den store effekt.

»Det vil ikke ændre meget. Situationen er, at disse mennesker kommer ind i landet alligevel. En stor gruppe af dem, som har fået  indrejseforbud, har boet her i flere år, stiftet familie og nu er blevet udvist. De har selvfølgelig et behov for at komme tilbage og se deres børn og deres nære.  De ved godt, at de kan blive taget, men den risiko tager de. Samtidig er der en gruppe, der tager risikoen, fordi deres alternativ ikke er så godt,« siger Henrik Stagetorn og fortsætter:

»Det er desuden forkert, at man kun bliver straffet med få dages fængsel for at bryde et indrejseforbud. Straffen ligger i spændet fra 20 dage til 4 måneders fængsels for at overtræde et indrejseforbud, afhængigt af hvor mange gange man tidligere har overtrådt det,« siger Henrik Stagetorn.

De udviste kriminelle, som stik imod loven krydser den danske grænse igen, kommer primært fra de nye EU-lande på Balkan samt Rumænien, vurderer Henrik Stagetorn.

Når der kommer til afsoning i hjemlandet, er det et emne, der har været på den politiske dagsorden flere gange. Men i praksis er det mere indviklet end som så og vil kræve, at straffen for den oprindelige forbrydelse er på minimun 8-10 måneder, før en afsoning i hjemlandet kan blive aktuel, vurderer Henrik Stagetorn.

»Det er en lidt tung vej at gå. Når dommene er på mellem tre og seks måneders, er der typisk så meget papirarbejde, at den dømte allerede har passeret løsladelsestidspunkter, før en afsoning i hjemlandet er faldet på plads,« siger Henrik Stagetorn og uddyber:

»Det vil sige, at en person først anholdes, bliver varetægtsfængslet og får en dom. Når dommen så er endelig, skal den fuldbyrdes og sendes den videre til Nationalt Udlændingecenter, som skal tage stilling til, om vedkommende skal sendes hjem, og om man kan få overført vedkommende til et fængsel i udlandet. Hele den proces tager så lang tid,  så folk som regel rammer prøveløsladelsestidspunktet inden, de når at blive overført. Derfor skal de som regel have domme på mellem 8 og 10 måneders fængsel, før at det er relevant, at tale om afsoning i hjemlandet.«

En del af stigningen i antallet af kriminelle udviste udlændinge kan dog have en forklaring, påpeger Henrik Stagetorn. Han henviser til, at der er blevet lavet målrettede kampagner, hvor der i perioder er anholdt flere end normalt.