Advokat tog overpris på tre millioner

Foto: Torkil Adsersen

For fjerde gang siden 2014 er advokat Christian Harlang blevet ikendt en bøde for at opføre sig i strid med god advokatskik.

Den seneste sanktion er en tillægsbøde på 50.000 kroner.

Harlang er uenig i afgørelsen og har indbragt den for retten, oplyser han.

I afgørelsen stempler Advokatnævnet Harlangs salærkrav til en fond for at være over målet - faktisk meget langt over.

Advokaten ville have 4,1 millioner kroner for at føre en sag ved Højesteret. Indsatsen er dog kun 750.000 kroner værd, og salæret skal derfor nedsættes til dette beløb, mener nævnet.

- Der er efter min opfattelse et led i en politisk forfølgelse fra Advokatnævnets side, siger Christian Harlang til Ritzau.

/ritzau/