Advokat i opsang til fagfæller: Vi kender reglerne, lad os benytte dem

Advokater kan læse paragraffer og lovgivning, og med den evne følger også et samfundsansvar for at oplyse personer, som er ofre for »hævnporno«.

Foto: Malene Anthony Nielsen. »Ulovlig deling af billeder og film uden samtykke kan også anmeldes til Datatilsynet efter reglerne i persondataloven.« Miriam Michaelsen, advokat
Læs mere
Fold sammen

Advokatbranchen bør påtage sig den opgave at sige højt, at ofre for digitale sexkrænkelser har flere muligheder end at sætte sig ned og vente på at få behandlet deres sag af politiet. Det mener Miriam Michaelsen, som er advokat og partner i Njord Law Firm og fører 19-årige Sofies ­private strafferetssag om ulovlig billed­deling i retten.

»Ifølge loven er der noget at stille op i de her sager. Man kan både rejse sagen udenom politiet, så det bliver en privat strafferetssag, men der er også andre bestemmelser i lovgivningen, der kan tages i brug ved et civilt søgsmål,« siger Miriam Michaelsen og remser op:

»Vi kan eksempelvis rejse krav om erstatning efter ophavsretsloven, markedsføringsloven og erstatningsansvarsloven i de her sager. Ulovlig deling af billeder og film uden samtykke kan også anmeldes til Data­tilsynet efter reglerne i persondataloven. Der er flere muligheder på ­nuværende tidspunkt, men det er ikke lykkes mig og mine fagfæller at trænge igennem med det budskab,« siger Miriam Michaelsen.

Det behøver tilmed ikke at koste klienten en krone at vælge den civilretslige vej. Mange af de hjemme­boende piger vil eksempelvis være omfattet af forældrenes indbo­forsikring, som ofte indeholder retshjælpsforsikring, og det samme vil være tilfældet for voksne krænkede med en indboforsikring. Derudover vil mange krænkede være omfattet af reglerne for fri proces, fordi de ­typisk er et sted i livet, hvor deres indkomst ikke overstiger en vis beløbs­grænse.

»Det er et problem, at de krænkede ikke når igennem retssystemet, for vi er nødt til at have tiltro til, at der eksisterer et retssystem, og at lovgivningen virker. Krænkerne gør noget, som er i strid med loven, og som efter lovgivningen har konsekvenser, så det skal vi sørge for, at det får,« siger Miriam Michaelsen.

»Mange vil debattere et skyldsspørgsmål, og der er min pointe, at det er der allerede taget klart stilling til i loven. Så i stedet for at tale om, at pigerne skal lade være, bør vi vende fokus mod det, som ifølge loven er ulovligt – nemlig videredeling uden samtykke.«

Miriam Michaelsen mener, at det er problematisk, at der er sager som ikke bliver samlet op, eller som ligger meget længe hos politiet, for tid er en faktor i de konkrete sager.

»Jeg har talt med politiet og kan konstatere, at der ofte ikke sker ­noget. Delingen bliver ikke forsøgt stoppet, der bliver ikke rejst en sag, og krænkere og vidner bliver ikke indkaldt, selv om det er vigtigt at reagere hurtigt. Pigerne har ikke tid til at vente et halvt eller et helt år, så lad os komme i gang med de muligheder, vi har nu,« siger Miriam Michaelsen og påpeger, at straffelovens regler er begrænsede af en forældelsesfrist:

»Den er seks måneder, så man skal reagere og kan ikke bare lade tiden passere. Anmeld til politiet først og kontakt en advokat efter, hvis politiet ikke reagerer«.

Laes mere