Advokat: Dom gør de facto to danske børn i Syrien statsløse

En kvinde får frataget sit danske pas, mens hun er i syrisk lejr. Det får også konsekvenser for hendes børn.

Knud Foldschack fra organisationen Repatriate The Children taler med pressen, efter en af de hjembragte kvinder fra Syrien har været fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg torsdag den 7. oktober 2021. Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To danske børn, der sidder i Al Roj-lejren i Syrien, kommer ikke til Danmark og har i praksis mistet deres danske statsborgerskab.

Det er ifølge advokat Knud Foldschack konsekvensen af en dom onsdag i Højesteret, hvor børnenes mor har fået frataget sit danske statsborgerskab administrativt.

»Det er ulykkeligt, fordi denne her dom har så alvorlige konsekvenser for kvindens danske børn, som de facto gøres statsløse,« siger advokaten og forklarer:

»Børnene har dansk indfødsret, men kan aldrig bruge det til noget.«

Ifølge Knud Foldschack kan moren ikke givet lov til at lade børnene rejse til Danmark alene, da hun ikke har forældremyndigheden. Hun ønsker heller ikke at sige ja.

»Mødrene kan ikke og vil ikke give en accept. Og de kurdiske myndigheder vil ikke slippe dem uden en accept,« siger han.

Foldschack er foruden at være kvindens advokat også medstifter af foreningen Repatriate The Children Denmark, som arbejder på at få de danske børn og deres mødre hjem til Danmark.

Han har for nylig besøgt lejren i Syrien og beretter, at de har det »ad helvedes til«.

»De (børnenes, red.) er underernærede, de har forskellige alvorlige diagnoser. De er i livsfare,« siger Knud Foldschack.

Kvinden er i dag 33 år, mens børnene er tre og fem år.

Højesterets dom, som er afsagt onsdag middag, fastslår, at det var i orden, da Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2019 fratog de to børns mors danske statsborgerskab. Kvinden er stadig marokkansk statsborger.

Indgrebet godkendes, selv om det skete administrativt – altså uden en rettergang. Knud Foldschack kalder dommen »deprimerende«.

Ifølge ham viser dommen, at niveauet for retssikkerheden er meget lavt, når det gælder terrorbegrebet og at fratage folk statsborgerskabet.

Retten har vurderet, at kvinden tilsluttede sig Islamisk Stat, da hun i december 2014 rejste med sin nu afdøde mand til Syrien.

Efter manden døde i kamphandlinger året efter, blev kvinden gift med en afghansk Islamisk Stat-kriger, som hun fik de to børn med.

I efteråret 2018 blev hun og hendes børn taget til fange af kurdiske styrker og overført til Al Roj-lejren.

Knud Foldschack mener, at Højesterets dom skal tages videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Selvfølgelig vil jeg råde min klient til det. Så må man jo håbe, at de danske små børn vil overleve den ventetid,« siger Knud Foldschack.

Der er ifølge Knud Foldschack i dag i alt fem danske børn i fangelejre i Syrien.

Senere på måneden kommer et nyt nedslag i sagen om de danske børn i Syrien, da Københavns Byret indleder en sag, som Repatriate The Children Denmark har anlagt mod den danske stat for at få børnene til Danmark.

/ritzau/