Retssikkerheden er det værn, som borgere har mod overgreb fra myndighederne.
Men værnet har et væsentligt hul, og det har været der siden enevældens tid, mener den 44-årige advokat Mads Krøger Pramming, partner i Ehmer Pramming Advokater.
»Der er et altoverskyggende problem, når man som borger skal føre sag mod staten. Den ekstremt korte version af det er, at domstolene ikke efterprøver en vurdering, som en myndighed har foretaget,« siger Mads Krøger Pramming.
Den manglende efterprøvelse betyder ifølge advokaten, at det er enormt svært at få omgjort, hvad en myndighed har vurderet i en sag. Hvis for eksempel en kommune har foretaget en vurdering, der måske er forkert, vil domstolene sjældent tage stilling til det, siger han.
Mads Krøger Pramming hjælper næsten udelukkende borgere med at føre sager mod staten. Det er primært udsatte borgere, som hjemløse, psykisk syge og handicappede, han repræsenterer. Og det er netop derfor, han er blevet opmærksom på hullet.
»Problemet er kort fortalt, at hvis jeg går i retten med en handicappet person og siger, at vedkommende har ret til de og de ydelser eller den og den hjælp. Og kommunen eller myndighederne har vurderet noget andet, så vil dommeren ikke blande sig i det. Dommeren vil give myndighederne ret i ni ud af ti sager,« siger Mads Krøger Pramming:
»Folk, der får en forkert afgørelse fra en myndighed, oplever det som enormt uretfærdigt. De går til en advokat og tænker, at fejlen kan løses. Og så må man som advokat sige til dem, at i Danmark blander domstolene sig ikke i, hvad myndighederne foretager sig. Det er der en gammel tradition for, så derfor har borgeren en ret dårlig sag, selvom man måske kan se, at myndighederne har lavet en fejl,« siger Mads Krøger Pramming.
Enevældens tid
Traditionen om, at domstolene som udgangspunkt ikke blander sig i myndighedernes vurderinger, stammer fra enevældens tid, forklarer Mads Krøger Pramming. Dengang kunne man »selvfølgelig« ikke klage over kongen og sende ham til domstolene.
Advokaten ser dog en løsning.
»Det kunne være, at Folketinget skriver ind i de enkelte love, at domstolene skal blande sig på det her område. For eksempelvis i en ny førtidspensionslov kunne man skrive en paragraf ind, hvor der står, at på denne lov vil vi gerne have, at domstolene prøver sagerne fuldt ud.«
