Advarsel: Universitetsreform er et attentat mod det akademiske system

Et ekspertudvalgs forslag om længere bacheloruddannelser og kortere kandidatuddannelser skaber voldsom debat. En forskningschef og en universitetsrektor frygter, at en masse studerende kan ende med hverken at kunne det ene eller det andet.

Mens Kvalitetsudvalget torsdag fremlagde en række anbefalinger til at gøre de videregående uddannelser mere rettede mod arbejdsmarkedet, ventede de studerende på Københavns Universitet på dommen. Her ses Lea Kabel (til venstre), Louise Rosenthal Jensen (i midten) og Ottilia Printzlau (til højre), der studerer statskundskab på fjerde semester. Foto: Pelle Rink Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi risikerer at skabe en stor gruppe af unge med halvfuldendte uddannelser, der ikke kan bruges til noget, hvis regeringen vælger at følge et ekspertudvalgs forslag om at ændre markant på opbygningen af universitetsuddannelserne.

Det er konklusionen hos Novo Nordisk, en af Danmarks største virksomheder, der går til frontalangreb på et forslag fra regeringens såkaldte Kvalitetsudvalg, som torsdag foreslog, at bacheloruddannelserne forlænges fra tre til fire år, mens den frie adgang til kandidatuddannelserne foreslås begrænset.

Forskningsdirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen kalder det »fundamentalt forkert«, at kandidatuddannelsen anbefales at blive nedskåret til et enkelt år.

»Det er helt forkert at udhule den akademiske tradition på den måde. Vi skaber en gruppe studerende, der hverken er specielt rettede mod arbejdsmarkedet eller mod forskningen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Kvalitetsudvalget foreslår, at den sidste del af den forlængede bacheloruddannelse enten skal bruges til at fokusere på en mere praktisk tilgang med henblik på ansættelse på arbejdsmarkedet eller til et øget fokus på den forskningsorienterede del af studiet.

Mens stort set alle studerende i dag fortsætter på en kandidatoverbygning, vil regeringens Kvalitetsudvalg desuden indføre adgangskrav, så kun en tredjedel af de studerende fortsætter direkte efter en afsluttet bachelor. De sidste to tredjedele skal ud på arbejdsmarkedet. De skal dog have mulighed for at vende tilbage efter en periode for at tage en kandidatuddannelse – enten som fuldtidsstudie på et år eller som deltidsstudie over to eller tre år.

Mads Krogsgaard Thomsen frygter, at fremtidens bachelorstuderende med fireårige uddannelser kan lande mellem to stole. På den ene side professionsbachelorerne, som eksempelvis diplomingeniører, der er praktisk orienterede mod arbejdsmarkedet. På den anden side de akademisk orienterede studerende, som går forskningens vej.

»Jeg er med på, at vi skal styre optaget af studerende i forhold til arbejdsmarkedet, men jeg mener slet ikke, at man på den måde skal udruste de unge med en halvfuldendt uddannelse. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Intet krav på kandidatgrad

Kvalitetsudvalgets markante forslag er, at bacheloruddannelserne forlænges fra tre til fire år og i højere grad målretter dem mod behovet på arbejdsmarkedet, så de studerende ikke nødvendigvis skal fuldføre en kandidatuddannelse for at komme i job. Desuden anbefales det, at kandidatuddannelserne fremover skal tage et år at gennemføre. Samtidig skal retskravet, der gør, at de studerende efter afsluttet bacheloruddannelse er garanteret en plads på en kandidatuddannelse, afskaffes, så de studerende i højere grad skal kvalificere sig enten ved erhvervserfaring eller via gode resultater på studiet.

Den mangeårige professor på Aarhus Universitet og bestyrelsesformand i Carlsberg Flemming Besenbacher finder det svært at udtale sig generelt om, hvad en ændret struktur vil betyde for samtlige uddannelser. Men når det kommer til eksempelvis det naturvidenskabelige felt, mener han, at der er grund til at være skeptisk over for en fireårig bacheloruddannelse.

»De studerende ville ikke have den erhvervsrettede tilgang, som de har på diplomingeniøruddannelsen, som er professionsbachelorer. Og de har ikke den samme dybde, som ligger på kandidatuddannelsen. Derfor skal man være påpasselig med, hvilke felter den fireårige bachelor skal gælde for,« siger Flemming Besenbacher.

Hasard med de unge

Kvalitetsudvalgets forslag vækker mildest talt ikke begejstring på universiteterne. Hverken de studerende eller rektorerne bifalder forslaget om at forlænge bacheloruddannelserne med et år og samtidig begrænse adgangen til kandidatgraderne. De frygter, at det vil gå ud over det akademiske niveau i Danmark, hvis det bliver gennemført. Ralf Hemmingsen, formand Danske Universiteter og rektor på Københavns Universitet, mener, at det nye forslag er at »spille hasard med unge menneskers fremtid«.

»Udvalget siger, at de danske universiteter er tæt på at være verdensmestre i uddannelse. Det risikerer vi at sætte over styr ved at udbyde kortere uddannelser. Jeg har svært ved at se fornuften i at gøre uddannelserne kortere. Det er en trussel mod det akademiske niveau,« siger Ralf Hemmingsen.

Han er ikke uenig i, at de studerende skal være bedre rustede til at komme ud på arbejdsmarkedet. Men han mener ikke, at kortere uddannelser er den rigtige tilgang.

Ralf Hemmingsen foreslår, at man i stedet kan forlænge kandidatuddannelserne med et år og gøre dem mere erhvervsrettede, eller at man kan forlænge retskravet, så garantien for at kunne fortsætte på en kandidatuddannelse ikke kun gælder direkte efter en endt bachelor, så det er muligt at få erhvervserfaring, før man søger videre i uddannelsessystemet.

Blandt de studerende, der var mødt op med kampråb og bannere foran Vartov i København, hvor Kvalitetsudvalget holdt deres pressemøde, var der stor utilfredshed at spore. På pladsen var blandt andre Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

»Overordnet set synes jeg, man kan kalde det for en ommer fra udvalgets side. Udvalget er sat i verden for at skabe bedre uddannelser, så de studerende har bedre mulighed for at blive dygtige og få en masse viden ud i samfundet. I stedet vil de indsnævre mulighederne for at tage en kandidatuddannelse,« siger Jakob Ruggaard.

Han er ikke overbevist om, at udvalgets forslag kan gøre uddannelserne erhvervsrettede og få flere akademikere ud på arbejdsmarkedet.

»Der vil blive uddannet for mange generalister, der vil stå svagt på arbejdsmarkedet. De studerende får ikke mulighed for at specialisere sig og blive eksperter på et område. Og det er det, vi skal bruge bagefter,« siger Jakob Ruggaard.

Tænketank tilfreds

Hos den uafhængige tænketank DEA mener politisk chef Jannik Schack, at det er kærkomment med nogle nye forslag, da der ifølge ham ikke er sket meget på området de seneste 20 år. Tænketanken mener ikke, at det behøver at blive et problem at ændre opbygningen af universitetsuddannelserne. Der er for mange ledige kandidater, og der er brug for at skabe nogle bachelorstuderende, der er mere orienterede mod det private arbejdsmarked.

»Det fjerde år på en bacheloruddannelse kan give den sidste del, for at et arbejdsmarked for bachelorer kan komme op at stå. Det handler jo ikke om at uddanne mindre, men at uddanne smartere. Og her er bachelorstuderende, som er rettet mod arbejdsmarkedet, en del af løsningen,« siger Jannik Schack.

Formanden for Kvalitetsudvalget, seniorforsker ved SFI Jørgen Søndergaard, forklarer, at der ikke skal uddannes færre kandidater, men at de studerende først skriver deres speciale, når de ved, hvad de skal bruge det til på arbejdsmarkedet.

»Når man har fundet sin plads på arbejdsmarkedet, kan man altid vende tilbage og tage sin kandidat. Der er mange af de unge kandidater nu, der skriver et speciale, som de aldrig kommer til at bruge til noget,« siger formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard.

Kvalitetsudvalget kommer med yderligere en række anbefalinger til efteråret.