Advarsel om farlig røg i Skive

Slageriet i Skives midtby brudt i brand. Politiet advarer beboerne om muligvis farlig røg.

Danish Crown-slagteriet i Skives midtby brød mandag eftermiddag i brand. Politiet advarede beboerne om at holde sig inden døre og lukke døre og vinduer, idet røgen fra slagteriet i Brårupgade muligvis indeholder ammoniak.

Gaderne omkring slagteriet blev spærret af for trafik.

Der var ingen meldinger om tilskadekomne og heller ingen meldinger om brandårsagen.

/ritzau/