Advarsel mod efterretningstjenestes adgang til teleselskaber

Telebranchen stejler over, at regeringen med udkastet til et lovforslag lægger op til, at Center for Cybersikkerhed kan indhente oplysninger uden en dommerkendelse.

Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, får muligvis adgang til teleselskabers følsomme oplysninger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uden dommerkendelse og alene med deres legitimation i hånden skal medarbejdere fra Center for Cybersikkerhed kunne få adgang til teleselskabernes bygninger og borgernes følsomme oplysninger.

Regeringen lægger op til at give Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, denne og andre beføjelser. Det fremgår af det foreløbige udkast til et lovforslag, som ifølge Forsvarsministeriet skal skabe dialog med telebranchen om tiltagene. Reaktionerne fra branchen er klare, og f.eks. Rasmus Theede, næstformand for Rådet for Digital Sikkerhed, ryster på hovedet.»Det ligner noget, der sker i stater, som vi ikke har lyst til at sammenligne os med,« siger Theede og tilføjer:

»Hvis man skal sparke døren ind i en bygning, bør det absolut være med en dommerkendelse i ryggen.«

Bekymrede for retssikkerhed

Jakob Willer, direktør i brancheorganisationen Teleindustrien, roser regeringen for at lytte til branchen, inden det endelige lovforslag fremsættes. Han forklarer også, at han allerede har tilkendegivet sit syn på, at Center for Cybersikkerhed skal kunne indhente informationer uden retskendelse.

»Det vil stride mod almindelige retssikkerhedsmæssige principper, og jeg kan heller ikke se, at det skulle være nødvendigt,« siger Jakob Willer og påpeger en risiko for både branchens og borgernes retssikkerhed:

»I og med teleselskaberne ligger inde med så mange informationer om borgerne, må borgerne have en interesse i, hvilken adgang der gives til teleselskabernes bygninger og udstyr.«

Samtidig er Jakob Willer skeptisk over for, at udkastet lægger op til at indføre en bremse for teleselskabers indkøb hos leverandører. Sådan kan man i virkelighedens verden ikke drive forretning, påpeger Willer:

»Forstil dig, at en direktør i et teleselskab har forhandlet i mange timer med en leverandør og så må sige: »Beklager, vi må lige sætte handlen på pause, indtil Center for Cybersikkerhed har kigget det igennem.««

Statens civile internetovervågning blev i 2011 flyttet fra Videnskabsministeriet til Forsvarsministeriet og senere lagt ind under Forsvarets Efterretningstjeneste. Her blev den slået sammen med den militære internetovervågning i Center for Cybersikkerhed.

Snowden som baggrundsmusik

Datasikkerhed er især de senere år blevet voldsomt omdiskuteret i forbindelse med bl.a. den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer om omfattende overvågning af borgere.

»Med al opmærksomheden om Edward Snowden, vil det undre os, hvis regeringen giver Forsvarets Efterretningstjeneste så kontroversielle beføjelser,« siger Rasmus Theede fra Rådet for Digital Sikkerhed.

Theede roser Center for Cybersikkerheds arbejde, men advarer mod hastelovgivning og understreger, at centrets arbejde ikke må ske på bekostning af grundlæggende danske retsprincipper.

Udkastet til lovforslaget blev offentliggjort af IT-ekspert Poul-Henning Kamp på online-mediet Version2.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) ønskede i går ikke at besvare spørgsmål om udkastet til det lovforslag, der ifølge ministeriet »har til formål at styrke informationssikkerheden i det danske samfund til gavn for både borgerne og dansk økonomi«.