Adopterede opsøger deres baggrund – og møder problemer

Det er ikke kun rosenrødt, når adopterede bliver genforenet med biologiske forældre. Sprog, kultur og forskellige forventninger kan udløse sammenstød, forklarer fagfolk og organisationer.

Et stigende antal adopterede i Danmark forsøger at opspore deres biologiske ophav i lande som eksempelvis Korea. Men når det lykkes, ender det ikke kun i glæde, lettelse og forløsning. Genforeningenkan også udløse frustration og sproglige og kulturelle sammenstød, oplyser fagfolk og organisationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROMAN KIM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stigende antal adopterede i Danmark forsøger at opspore deres biologiske ophav i lande som eksempelvis Korea. Men når det lykkes, ender det ikke kun i glæde, lettelse og forløsning. Genforeningenkan også udløse frustration og sproglige og kulturelle sammenstød, oplyser fagfolk og organisationer.

Rundt regnet 22.000 børn er adopteret til Danmark fra udlandet siden 1970’erne. Heraf udgør koreanere den største gruppe med ca. 8.500 adopterede. Alene foreningen Korea Klubben har på godt 10 år været involveret i omtrent 300 sager, hvor adopterede har søgt efter forældre.

»Der er kommet et stort boom i søgninger på det seneste,« siger Line In Juul Madsen, ansvarlig for forældresøgning i Korea Klubben.

Mange adopterede fra Korea ankom til Danmark op gennem 1980erne og er blevet voksne og har selv har fået børn. Det kan øge lysten til at kende det biologiske ophav, fremhæver Line In Juul Madsen. Men mødet kan volde problemer, oplyser hun.

»Det største problem er sprogbarrieren, og vi hører også om kulturelle forskelle og forskellige forventninger. For forældrene er vi stadig deres børn; for os er de ikke vores forældre,« siger Line In Juul Madsen.

Lotte Ran har været koordinator for flere hundrede adopterede fra Korea, som søgte efter biologisk ophav. Hun har registreret ca. 70 sager, hvor det lykkedes, og vurderer, at det er en forløsning for de fleste, men tilføjer:

»De biologiske forældre kan være meget omklamrende. I nogle tilfælde har forældrene besluttet, at nu skal barnet lære koreansk. Vi har eksempler på, at en mor ville sove med det voksne barn og gå nøgen i spa-bad sammen.«

I interesseorganisationen Adoption & Samfund kender man både til eksempler, hvor der har været god kontakt efter en genforening, og eksempler, hvor det har været svært. Formand Jens Damkjær fremhæver, at det er forskelligt, hvordan folk reagerer, men peger på nogle typiske udfordringer.

»Den adopterede kan blive et projekt for de biologiske forældre, der ikke har forståelse for, at deres barn er opvokset i en anden kultur. Der er en sproglig barriere, og det kan være svært at holde kontakt over tid. Måske er den biologiske familie fattig, så den adopterede føler sig forpligtet til at betale penge,« siger han.

Også i Danmarks eneste organisation, der formidler adoptioner, Danish International Adoption (DIA), oplever man en generelt stigende interesse for at søge efter biologisk ophav. Og en generel udfordring med kommunikationen, ikke mindst fordi der ofte er stor geografisk afstand mellem den adopterede og den biologiske familie.

»En masse oplever glæde ved at møde hinanden, men også udfordringer med at lære hinanden at kende. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer, og der kan opstå mange forskellige og modsatrettede følelser. Følelsen af savn til de biologiske forældre eller en lyst til at bo i landet. Eller en følelse af at have tænkt over mødet længe, og så viser det sig, at parterne ikke har så meget til fælles,« siger Robert Jonasen, direktør i DIA.