Adgangskrav på 4 vil kun bremse få mønsterbrydere

Ni ud af ti unge, der får en højere uddannelse end deres forældre, kan klare et adgangskrav til gymnasiet på 4. Det viser ny analyse fra DI.

En ny undersøgelse viser, at ni ud af ti – 92 procent – af mønsterbryderne havde et gennemsnit på 4 eller derover i dansk og matematik i folkeskolen. De ville dermed ikke være faldet for et adgangskrav af den størrelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Et karakterkrav til gymnasiet på 4 er ikke nødvendigvis en barriere for, at elektrikerens datter eller laborantens søn kan få en studenterhue og senere en universitetsuddannelse.For langt de fleste mønsterbrydere har ikke problemer med at leve op til det adgangskrav på 4, som regeringen vil indføre i gymnasiet, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).

DI har i analysen set nærmere på de 50.597 unge, der i 2014 afsluttede en videregående uddannelse. Af dem betegnes en tredjedel som mønsterbrydere, og der kan beregnes et karaktergennemsnit for 12.951 af dem.

Undersøgelsen viser, at ni ud af ti – 92 procent – af mønsterbryderne havde et gennemsnit på 4 eller derover i dansk og matematik i folkeskolen. De ville dermed ikke være faldet for et adgangskrav af den størrelse.

»Der har været en del bekymring om, hvorvidt et adgangskrav på 4 ville forhindre mønsterbrydere i at komme i gymnasiet, og det var da også en del af baggrunden for, at vi foretog undersøgelsen. Men det viser sig nu, at mønsterbryderne allerede i folkeskolen bryder mønsteret og altså ikke er udfordrede af karakterkravet,« siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof, der mener, at 4 er »et rimeligt krav« at stille til unge.

Mønsterbrydere afskæres ikke

I forbindelse med de verserende forhandlinger om en ny gymnasiereform er karakterkravet fortsat et af de helt store stridspunkter. Mens regeringen og de Konservative vil have 4, Dansk Folkeparti foreslår 6, og Liberal Alliance er helt oppe på 7, står de røde partier fast på 02. Et af de gennemgående argumenter fra rød blok har netop været, at et højere adgangskrav vil afskære mønsterbrydere fra at komme i gymnasiet.

Men langt størstedelen af mønsterbryderne kan altså godt mønstre et 4-tal i dansk og matematik på karakterbladet. Adspurgt om det ikke er ærgerligt at udelukke de sidste otte procent, peger Charlotte Rønhof på muligheden for at blive optaget på gymnasiet gennem en samtale og en optagelsesprøve.

»Desuden skal man tænke på, at et eksplicit karakterkrav kan have en motiverende effekt for unge, og dermed kan gruppen, der ikke lever op til kravet, tænkes at blive mindre,« siger underdirektøren.

En mønsterbryder defineres i DIs analyse som en person, der har opnået en uddannelse, der er to niveauer højere end den af forældrene, som har den højeste uddannelse. Det betyder eksempelvis, at en ung med en ufaglært mor og en faglært far vil blive betragtet som mønsterbryder, hvis vedkommende gennemfører en uddannelse på professionsbachelorniveau eller højere.

Det er forskelligt, om undersøgelser af mønsterbrydere tager udgangspunkt i, at unge springer et eller to niveauer i forhold til forældrene. DI har set på begge situationer, og konklusionen er den samme. I analysen har DI valgt at fokusere på unge, der når to niveauer over deres forældre, for at sikre sig, at der er tale om et reelt mønsterbrud. Ellers risikerer man eksempelvis, at en ung, der uddanner sig som elinstallatør og har en far, der er elektiker, defineres som mønsterbryder, forklarer Charlotte Rønhof.

Klarer sig allerede godt i folkeskolen

Debatten om mønsterbrydere har mange facetter, og undersøgelser har før haft modstridende konklusioner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretog i 2014 en undersøgelse, der viste, at 23 procent af 2013-studenterne, der havde ufaglærte forældre, fik under 4 i dansk og matematik fra folkeskolen.

Men da en studentereksamen ikke i sig selv er en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan det være svært at definere en studenterhue som et mønsterbrud. Analysen tager nemlig ikke højde for, om unge bruger studentereksamenen til at læse videre.

DI har alene taget udgangspunkt i uddannelser, der giver direkte adgang til job, og derfor adskiller de to undersøgelser sig fra hinanden.

Forsker ved Rockwoolfonden Rasmus Landersø er ikke overrasket over resultatet af DIs analyse.

»Elever, der klarer sig godt på ét klassetrin, vil med stor sandsynlighed også have gjort det på tidligere klassetrin. Dette bekræftes af en bred vifte af forskningsresultater. Hvad end eleverne har en stærk eller svag social baggrund, vil de elever, der klarer sig godt i gymnasiet, som oftest også have klaret sig godt i folkeskolen,« siger han.

Forskning har tidligere vist, at hvis den sociale arv skal brydes, skal der sættes ind tidligt, og Rasmus Landersø understreger ligeledes, at det er for sent at vente til 1.g – indsatsen skal gerne indledes allerede i vuggestuen eller børnehaven.

Røde partier står fast på 02

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, glæder sig over undersøgelsen, som ifølge hende viser, at man »roligt kan stille et karakterkrav på 4«.

»Det vil ikke forhindre mønsterbrydere i at tage en gymnasial uddannelse, og det er glædeligt. Med hensyn til den lille andel, der ikke lever op til kravet, er det vigtigt at holde fast i, at der også findes andre gode uddannelser,« siger Anni Matthiesen.

SF har især brugt mønsterbryderne som argument i karakterdebatten, men analysen får dog ikke undervisningsordfører Jacob Mark til at ændre holdning. Ifølge ham er det vigtigt, at »de sidste otte procent stadig får mulighed for at være mønsterbrydere uden at skulle afhænge af en samtale«.

Heller ikke Socialdemokraterne har tænkt sig at slække på partiets krav om et 02-tal.

»Man skal ikke lukke døren i for nogen, der kan og vil. Vi skal sende et signal om, at vi også laver uddannelser for mønsterbrydere,« siger undervisningsordfører Annette Lind.