Adfærdsforsker forklarer, hvorfor unge stadig fester: »Det kan sammenlignes med, når man er på slankekur og både vil spise kage og slanke sig«

Det kan være svært for de unge at droppe festen. Ifølge adfærdsforsker kan det skyldes, at de unge ved, at de er den samfundsgruppe, der bedst kan tåle at blive smittet, og at festen er en indgroet del af ungdomskulturen i Danmark.

»Det at feste, fejle, give den gas og ikke tænke sig så meget om, bliver italesat som en del af at være ung. Samtidig har der været meget i medierne om, at det er synd for de unge, for man er kun ung én gang,« siger Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet om unges behov for at feste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

At mødes sammen en fredag aften over øl med vennerne, danse og drikke af samme glas. Det har de unge gang på gang fået at vide er fortid, så længe coronaepidemien er her.

Men restriktionerne og de løftede pegefingre fjerner ikke nødvendigvis de unges trang til at feste og »slå sig løs«, som før coronakrisen ramte.

Ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, kan de unges behov for at feste, skyldes, at vi har en ungdomskultur, hvor det at feste opfattes som en naturlig del af at være ung. Det kan være en af forklaringerne på, at det kan gibbe i de unge efter at feste, selvom de udmærket er klar over, at de ikke burde.

»Det at feste, fejle, give den gas og ikke tænke sig så meget om, bliver italesat som en del af at være ung. Samtidig har der været meget i medierne om, at det er synd for de unge, for man er kun ung én gang,« siger Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet.

I en kommentar, som Berlingske bragte fredag, kommer den 22-årige Berlingske-journalist Christina Elkorn med et opråb til de unge om at skrue ned for festerne. Hun beskriver, hvordan det er udtryk for en »forkælet tankegang«, når de unge stadig fester på trods af høje smittetal. Hun oplever blandt andet, at det undskyldes med, at de unge fortæller sig selv og hinanden, at de »er unge, og skal leve. For det kan da ikke passe, at vi skal gå glip af et helt år af vore gyldne ungdom?«.

Christina Elkorn beskriver også, hvordan det kan få mange unge til at tænke »så må jeg også«, når de ser, at andre unge trodser restriktionerne.

Det genkender Pelle Guldborg Hansen. Samtidig vurderer han, at det spiller ind på de unges risikovillighed, at de ved, at de er den samfundsgruppe, der måske bedst kan tåle at blive smittet med coronavirus.

Samtidig er de unges omgangskreds ikke på samme måde bundet op på familien. Mange bor måske også på et lille værelse eller sammen med mange mennesker, hvor de har et større behov for at komme ud, end hvis man bor i et hus med sin familie, fremhæver Pelle Guldborg Hansen.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker

»De unge er på mange måder dem, der bærer den største byrde.«


Set med de øjne, kan festen hurtigt virke mere attraktiv, når de unge sammenligner det med den risiko, de løber, ved at feste, forklarer han. Også selvom langt de fleste unge forstår alvoren af coronasituationen, og gerne vil gøre det rigtige.

»De unge er på mange måder dem, der bærer den største byrde. Restriktionerne griber direkte ind i måden, de unge er sociale på. De har oftere et større netværk, og deres livskvalitet er i høj grad bundet op på det sociale, og derfor vil de være mere tilbøjelige til at slække på det,« siger han.

Han forklarer, at mange mennesker vil begynde at finde på dårlige undskyldninger eller grunde, der skal overbevise dem om, at det alligevel er i orden at feste. Det vil også være tilfældet for de unge:

»Det kan sammenlignes med, når man er på slankekur og både vil spise kage og slanke sig. De to mål kommer i konflikt med hinanden, og man vil automatisk tænke på måder, hvor man alligevel får lov til at spise kagen, uden at tabe for meget ansigt,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Det kan være, at de unge fortæller sig selv, at der ikke sker noget ved at mødes, så længe de mødes i privaten eller tænker »jeg fik jo også en test i går«, eller »jeg passer så meget på i det daglige«, forklarer han.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker

»Der er lav risiko for at blive opdaget, hvis man mødes ti mennesker sammen i en lejlighed og drikker en øl. Det er nok også her, at folk kan finde på undskyldninger for, at det er okay.«


Men også risikoen for at blive opdaget har en betydning for, hvorvidt unge tager chancen og fester alligevel. Han peger på, at andre menneskers fordømmelse er et effektivt værktøj til at få folk til at ændre adfærd.

»Der er lav risiko for at blive opdaget, hvis man mødes ti mennesker sammen i en lejlighed og drikker en øl. Det er nok også her, at folk kan finde på undskyldninger for, at det er okay. Det kan betyde, at de unge oftere falder ud til at tænke, at de godt kan mødes alligevel,« forklarer han.

Blandt politikere, sundhedseksperter og i medierne har fortællingen været, at de høje smittetal blandt unge bunder i de unges festkultur. Men man skal huske, at ingen med sikkerhed ved, om det er sket i festlige lag eller andre steder i samfundet – eksempelvis på uddannelsesinstitutioner, påpeger Pelle Guldborg Hansen.

»Når de siger, at de unge fester, ved vi ikke, hvor mange det er. Det kan være, at nogle gør det, men det kan være én ud af tusind, ligesom vi ikke ved, hvordan de fester. Men spørgsmålet bliver ved med at dukke op, fordi folk automatisk slutter, at de bliver smittet, fordi de fester.«