Adfærd kan forværre ufrivillig vandladning

Hver fjerde kvinde har ifølge en ny undersøgelse oplevet ufrivillig vandladning. Der er dog flere måder at mindske og forebygge problemet på.

Har man problemer med ufrivillig vandladning, kommer nogle til at drikke mindre for at løse problemet. Men det er bare ikke en god vej at gå, siger en læge. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er de færreste, der taler om det, selv om næsten hver fjerde kvinde har prøvet det.

23 procent af danske kvinder har på et tidspunkt oplevet ufrivillig vandladning, som de ikke kunne stoppe. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Tena. For 29 procent af de kvinder er det et regelmæssigt problem.

Og hvis ikke man er bevidst om sin adfærd, kan man risikere at forværre problemet. For eksempel hvis man forsøger at komme problemet i forkøbet ved at tisse tit eller drikke mindre.

»Nogle kan kompensere så meget, at de ikke er utætte. Men så er de bundet til at være i nærheden af et toilet og drikker ofte for lidt væske. Det gælder særligt den gruppe, der har overaktiv blære,« siger overlæge, ph.d. og klinisk lektor Allan Ryhammer fra Klinik for Bækkenbundslidelser - Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Overaktiv blære gik tidligere under navnet trangsinkontinens, da det medfører stor trang til ofte at komme på toilettet, fordi blæren ikke kan rumme urinen.

En anden type kaldes stressinkontinens, og her er det typisk bækkenbunden, der er svækket - eksempelvis efter en eller flere fødsler. Det betyder, at der kan komme dryp eller ufrivillig vandladning, når man hoster, hopper eller nyser.

Man kan også have blandingsinkontinens, hvor man både kan have urinlæk ved fysiske anstrengelser og vandladningstrang.

De forskellige typer inkontinens kræver forskellige tilgange, og derfor bør man som udgangspunkt gå til egen læge for at få kortlagt problemet.

Man kan også få lægens hjælp til at udføre knibeøvelser korrekt, så man kan træne bækkenbunden. Det kan særligt afhjælpe gener ved stressinkontinens. Prøv at gøre knibetræning til en daglig rutine.

Det kan også hjælpe at se på sin livsstil, siger Charlotte Graugaard-Jensen, afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

Drik almindeligt, og undgå at drikke for meget om aftenen. Derudover er det vigtigt at få tømt blæren ordentligt, siger hun.

»Hvis man døjer med stressinkontinens - eksempelvis når man hoster eller løber - så kan det være en god idé at tabe sig, så der ikke er så meget tryk på bækken og organer. Man kan stoppe med at ryge, så man hoster mindre og bliver mindre utæt,« siger Charlotte Graugaard-Jensen og fortsætter:

»Nogle patienter har en kraftig trang, så de næsten ikke kan holde sig, og nogle får forværrede symptomer ved for eksempel at drikke sodavand og lightprodukter.«

Er det overaktiv blære, kan man forsøge med blæretræning.

»Der ligger meget vane i det, så man kan prøve at holde sig lidt, så man selv styrer blæren og ikke omvendt. Man må dog ikke holde sig så længe, at man bliver utæt eller får smerter,« siger hun og fortsætter:

»Jo mindre man drikker, jo mere koncentreret og lokalirriterende er urinen for blæren. Så det kan provokere til at få følelsen af at skulle tisse hyppigere. Hvis du hele tiden tisser, når der kun er 100 milliliter i blæren, så kan den kun indeholde 100 milliliter, og så bliver det en ond cirkel.«

/ritzau fokus/