Abortmodstandere: »Der vil uden tvivl komme flere aktioner«

16.000 hvide kors ved en motorvej har sat abort på dagsordenen i de danske hjem, mener foreningen Retten til Liv, der har fået mod på flere aktioner mod abort.

Omkring 30 personer var dukket op, da landsforeningen Retten Til Liv fulgte Vejdirektoratets påbud og nedtog de 16000 hvide trækors, der siden 21. september har stået på en mark ved motorvej 45 nær Hedensted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Kastenskov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lørdag satte abortmodstandere fra foreningen Retten til Liv punktum for en seks uger lang aktion, da de fjernede 16.000 hvide trækors fra en mark klos op ad den travle motorvej E45 ved Hedensted.

De mange kors - ét for hvert foster, der årligt bliver aborteret i Danmark - har fyldt marken siden 21. september og givet ubetalelig reklame til Retten til Liv, der ønsker et forbud mod abort i Danmark. Især da foreningen nægtede at følge et påbud fra Vejdirektoratet om at pille korsene ned, rettede medierne deres blik mod korsmarken, og ifølge næstformand Anders Rønn har opmærksomheden været overvældende.

»Vores succeskriterium var at sætte abort på dagsordenen i medierne og i de danske hjem, og det er lykkes. Med korsmarken har vi haft en helt vild eksponering som forening og omkring vores sag,« siger næstformanden, der afviser, at man bevidst har brudt loven for at få yderligere opmærksomhed.

»Jeg har stadig meget svært ved at forstå Vejdirektoratets holdning om, at korsene er ulovlig propaganda, for der er blinkende lysreklamer på den anden side af motorvejen. Derfor afviste vi at følge påbuddet, men det er klart, at det gav fornyet interesse fra medierne, også om abortsagen,« siger Anders Rønn.

Korsmarken er ifølge Timme Bisgaard Munk, ph.d. i sociale medier og redaktør for Kommunikationsforum, en dygtig udført happening, der har givet Retten til Liv og abortsagen maksimal eksponering med en minimal indsats.

»De har fået meget omtale for pengene. Bare det, at du ringer til mig, viser, at de har formået at skabe opmærksomhed om deres sag. Man kan sammenligne det med den yderste venstrefløjs aktioner og med tøjfirmaet Benettons annoncer, hvor selve mediestuntet er historien,« siger han.

Ekstremt effektivt

Valget af korsene som symbol på de 16.000 årlige aborter er ifølge Timme Bisgaard Munk ekstremt effektivt.

»Korset har stor betydning i vestlig kultur og sender et budskab om, at de aborterede fostre er mennesker, der er blevet slået ihjel. Det er meget effektivt på den måde at sætte fokus på et konkret tal,« siger han, men understreger, at foreningen løber en stor risiko for at støde folk fra sig.

»Det er problemet, når man kommunikerer så ekstremt. Med korsmarken fastholder man dem, der allerede er overbevist, men man kan komme til at frastøde den brede midte, der ikke nødvendigvis er stærke tilhængere af abort,« forklarer Timme Bisgaard Munk.

Den store opmærksomhed omkring de 16.000 kors har dog under alle omstændigheder givet Retten til Liv mod på flere opsigtsvækkende happenings, fortæller Anders Rønn.

»Vi har nedsat et aktionsudvalg, fordi vi har set, hvor stor effekt korsmarken havde. Der vil uden tvivl komme flere aktioner, som retter opmærksomheden mod de 16.000 aborter om året, men indtil videre må jeg hellere holde kortene ind til kroppen,« siger næstformanden, der er overbevist om, at danskernes holdning til abort er under forandring.

»Mange unge er optaget af abortsagen, både teenagere og folk først i 20erne. Fælles for dem er, at det kommer bag på dem, hvor mange aborter der er i Danmark,« siger Anders Rønn.

En del af de hvide kors skal nu placeres permanent ved abortmindelunden i vestjyske Vedersø, men ifølge Anders Rønn har flere museer også bedt om at få nogle af korsene.