Abortens historie fra fosterdrabtil en etisk abortgrænse

For første gang i historien afvejer politikerne etiske hensyn i debatten om, hvornår grænsen for fri abort bør ligge. Det konkluderer historiker Sniff Andersen Nexø, som har gransket de hidtidige abortlovgivninger og den politiske debat op til afgørelserne i henholdsvis 1937 og 1973.

Præster demonstrerede i 1970 imod den kommende abortlov, der blev vedtaget i 1973. <br>Foto: Børge Lassen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fredags udmeldte Etisk Råd, at abortgrænsen ligesom hidtil bør ligge fast på 12. uge. Udspillet har været ventet længe, fordi politikerne forventes at følge rådets vejledning. Men sådan har det ikke altid været.

I Danmark blev legal, provokeret abort første gang tilladt i 1937. Dog skulle skærpende omstændigheder som voldtægt, fare for kvindens helbred eller risiko for handicap være til stede, før man tillod kvinden en abort. Først i 1973 blev den fri abort sat fri som et lige valg for alle kvinder.

Sniff Andersen Nexø er historiker ved Medicinsk Museion ved Københavns Universitet, hvor hun har skrevet en ph.d.-afhandling om det politiske forspil op til begge lovgivninger. Fra sit arbejde ved hun, at politikerne hverken i 1937 eller 1973 har vægtet etiske spørgsmål eller kvindens ret til selvbestemmelse, når abortlovgivningen skulle legitimeres.

I 1930erne frygtede politikerne, at en befolkningskrise var under opsejling. Danmarks indbyggertal var dalende, og man gruede for den danske folkesjæls overlevelse. Borgerne blev ikke betragtet som selvstændige individer, men snarere som kroppe. Kroppe, der kunne være for få af - eller som kunne være af for ringe kvalitet, fortæller historiker Sniff Andersen Nexø.

»Aborten blev et politisk emne, fordi man ville sikre et tilstrækkeligt antal af kroppe af en tilpas god kvalitet. Samtidig formodede man, at der var en voldsom stigning af illegale aborter, og man ønskede med en lovgivning at beskytte de kommende medlemmer af samfundet,« forklarer Sniff Andersen Nexø, som også fandt ud af, at ikke et eneste medlem af Folketinget betvivlede det moralske i, at man i lovgivningen tillod at sortere »uegnede« fostre fra. Heller ikke kvindens ret til selvbestemmelse var en del af de politiske overvejelser. Det var derimod alment accepteret, at kvinden skulle arbejde for samfundets trivsel og overlevelse. Kroppen var ikke kvindens ejendom, uddyber Sniff Andersen Nexø.

Den fri abort

Når Kim Larsen synger om det karakterløse, dårlige selskab med billig fantasi og for hvem, »det var godt, at vi blev født, før aborten den blev fri«, henviser han meget præcist til den diskussion, som blev ført i folketings­salen i 1970erne. Debatten blev netop kickstartet på spørgsmålet om, hvordan man sikrede et samfund bestående af velfungerende og sunde sociale individer. Man ønskede at undgå sociale udskud og børn, der oprindeligt var tænkt som »en plet på lagnet«. Derfor blev moderskabets funktion og egenskaber centralt i den forudgående politiske debat for den fri abort, pointerer Sniff Andersen Nexø.

»Kvinden fik en ny og betydningsfuld rolle, idet moderskabet blev et socialt anliggende. Samtidig blev evnen og lysten til at få børn ikke længere betragtet som naturgivent. Eksempelvis bekymrede man sig om de ganske unge mødre, der ikke var modne til at opfostre deres børn godt,« siger historikeren og forklarer, at begrebet »ønskebørn« første gang blev brugt i abortdiskussionen.

»Konsekvensen blev, at abort for et flertal ikke længere udgjorde noget stort problem. Tværtimod blev det en udmærket og legitim løsning på problemet med de uønskede børn,« forklarer Sniff Andersen Nexø og opsummerer:

»Samfundets reproduktion var i 1973 stadig et centralt emne. Men man bekymrede sig ikke så meget om befolkningstilvækst. I stedet var argumentet for den fri abort at beskytte og understøtte den sociale person.«

Etikkens abortlov

Etisk Råd meddelte i fredags, at man ikke ville anbefale at flytte abortgrænsen. Den vurdering har været ventet længe, fordi spørgsmål som etik og moral vejer tungt i nutidens abortdebat, mener Sniff Andersen Nexø.

»I dag bindes abortpolitikken i høj grad op på en etisk problemstilling, og etikerne optræder som ny ekspertise på feltet. Forskellige sider i debatten fremstiller henholdsvis kvinden og fostret som ukrænkelige individer, og det bliver til en kamp mellem fostrets etiske status og kvindens ret til selv at bestemme over sin krop og reproduktion,« mener Sniff Andersen Nexø og nævner som et eksempel interessegruppen Retten til Liv, der med hovedmailadressen: jegvilleve@rettentilliv.dk, taler fostrets sag.

Når nu abortspørgsmålet igen er til diskussion, synes Sniff Andersen Nexø, at det er en sund øvelse at reflektere over de problematikker, der ligger til grund for den nutidige lovgivning.

»Min pointe er, at læren ved at se på historien må være, at ingenting er givet én gang for alle, men forandrer sig over tid. Den erkendelse indebærer en vis blufærdighed og åbenhed i debatten, som tilskynder os til at tænke godt over, hvilke valg, vi giver hinanden og os selv. Hvad er det, vi vælger imellem - og hvorfor?,« spørger historikeren.

meha@berlingske.dk