ABC-bøger er sjældne i danske børnehaver

Danske dagtilbud skal blive bedre til at fokusere på børns læring, mener formanden for Rådet for Børns Læring.

Formanden for Rådet for Børns Læring, SFI-direktør Agi Csonka, undrer sig over børnehavernes manglende prioritering af læring og er bekymret for, at det vil skabe større ulighed og stille børn fra lavtuddannede familier dårligt ved skolestart. Fold sammen
Læs mere

Danske børnehaver er på det nærmeste renset for ord og bogstaver. I otte ud af ti børnehaver er der ingen eller kun en enkelt alfabetbog til alle børn.

Formanden for Rådet for Børns Læring, SFI-direktør Agi Csonka, undrer sig over børnehavernes manglende prioritering af læring og er bekymret for, at det vil skabe større ulighed og stille børn fra lavtuddannede familier dårligt ved skolestart.

»Danske pædagoger er rigtigt gode, når det handler om socio-emotionel støtte til børnene og til at lære børn at være sammen i fællesskaber. Men de er ikke gode, når det handler om at skabe gode læringsmiljøer, hvor man stimulerer børns sproglige færdigheder og refleksion. Det viste en solid ph.d. fra Justin Markussen-Brown fra Syddansk Universitet sidste år,« siger SFI-direktør Agi Csonka.

Hvad er problemet?

»Vi kan ud fra undersøgelsen fra SDU se, at pædagogerne ikke udfordrer børnenes læring tilstrækkeligt og ikke er vedholdende, når de taler med dem. Stort set alle institutioner har bøger, men 78 procent af institutionerne har ingen eller en enkelt bog, hvor alfabetet indgår. I lande som for eksempel New Zealand, hænger der ord, bogstaver og tal overalt i institutionerne. Der er et fokus og en systematisk tilgang til at bruge ord, bogstaver og tal, som vi ikke ser meget af i danske institutioner.«

Synes du, det er for lidt, at otte ud af ti børnehaver ikke har alfabetbøger?

»Jeg nævner det som en indikator på, at ord, bogstaver og læring ikke fylder i børnehaverne. Det er ikke noget, pædagogerne går op i, men det ville ikke skade, hvis der var lidt flere ABC-bøger. Det er tankevækkende, at de bøger næsten ikke er i institutionerne. Danske dagtilbud er nærmest renset for ord og bogstaver. Men det er ikke flere ABC-bøger, der skaber gode læringsmiljøer, så det er mere væsentligt at give pædagogerne gode redskaber til at skabe læring gennem leg, og at sikre at pædagoger får en mere systematisk tilgang til læring.«

I dag findes der mange læringsspil og bøger, som forældre kan købe til børnene. Hvem er det et problem for, at den slags bøger og spil ikke er i børnehaven?

»Det er et problem for de børn, der ikke får alle de spil og bøger derhjemme. Når børn begynder i skole, er der kolossal forskel på niveauet for de veluddannedes børn og de lavtuddannedes børn. Den forskel bliver slet ikke udlignet i skolen. De børn bliver ladt i stikken og begynder i skolen som tabere, hvis dagtilbuddet ikke tilbyder sprogstimulering, bogstavlege og den slags til de børn, som ikke er vant til at få læst højt og blive talt meget med. Det er ikke kun børn, der er socialt udsatte, men også børn, der vokser op i familier, hvor man ikke har tradition for at stimulere på den måde,« siger Agi Csonka og uddyber:

»Læring er til for barnets egen skyld. Det handler ikke om at skabe fodsoldater i konkurrencestaten, eller at vi skal konkurrere med kineserne. Det handler om, at alle børn på forskellige tidspunkter har »åbne vinduer« for læring, og at gode læringsmiljøer vil styrke det enkelte barns livskvalitet og muligheder for at realisere dets potentialer resten af livet.«

Kan man ikke træne det på andre måder end med alfabetbøger - for eksempel ved rim, remser og lege?

»Jo, man kan lære det på mange måder. Der er rigtig mange lege, der kan styrke sproget, men det kræver, at pædagogerne har de rette kompetencer og er superdygtige til at skabe læringsmiljøer. Det er ikke sikkert, at pædagogerne har de redskaber, de har brug for.«

Der har i flere år været en form for skyttegravskrig mellem leg og læring i børnehaverne. Nogle vil have mere fri leg, andre ønsker mere skoleforberedelse, og at børnene lærer at række fingeren op. Mener du, der er for lidt læring?

»At lave skole og række fingeren op er ikke et bedre læringsmiljø. Det er desværre en udbredt misforståelse, at et godt læringsmiljø i dagtilbud skal ligne skolen. Man kan stimulere børnenes – også de alleryngstes – sanser og kompetencer i mange forskellige situationer, mens man dækker bord eller er ude på legepladsen, hvis man vægter at have dialog med barnet, hvor man stimulerer og udfordrer deres tænkning. Nogle pædagoger kan det, men jeg er ikke sikker på, at det er en del af den almindelige pædagogs redskabskasse.«