To års fængsel for dødskørsel

En kombineret sprit- og flugtbilist blev torsdag ved retten i Odense idømt to års fængsel for uagtsomt manddrab efter trafikdrab på ung knallertkører.

En kombineret sprit- og flugtbilist blev torsdag ved retten i Odense idømt to års fængsel for uagtsomt manddrab.

Sidste år påkørte manden en ung knallertkører, der efterfølgende mistede livet. Efter påkørslen forsvandt den spirituspåvirkede mand fra stedet.

Manden blev punkt for punkt dømt efter anklageskriftet. Han havde i første omgang nægtet sig skyldig, men da dommen faldt, valgte han at modtage den.

Han blev frakendt kørekortet for bestandig.

/ritzau/