Aarhus til København: Hjælp os nu med flygtningene

I Aarhus har de svært ved at forstå, hvorfor de skal tage imod og integrere hele 516 flygtninge i år, mens de i København ikke skal modtage en eneste flygtning. København er jo en af verdens rigeste byer, lyder det fra det østjyske.

Aarhus Kommune har også integrations­udfordringer i eksempelvis Gellerupparken, siger rådmand Thomas Medom (SF). Han forstår ikke, hvorfor Aarhus skal modtage 516 flygtninge i 2015, når Københavns Kommune ikke skal modtage en eneste. Arkivfoto: Ernst van Norde Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som landets største og rigeste kommune bør København hjælpe med at løfte byrden med at huse og integrere 12.000 flygtninge i Danmark i år, selv om kommunen ifølge staten ikke er forpligtet til at tage imod en eneste flygtning.

Sådan lyder meldingen fra Aarhus Kommune, der opfordrer københavnerne til at tage imod nogle af de mange flygtninge fra hovedsageligt Syrien, som skønnes at få opholdstilladelse i løbet af i år og derfor skal i treårige kommunale integrationsforløb rundtomkring i kommunerne.

Omvendt skal en kommune som Aarhus, landets næststørste, i 2015 tage imod 516 flygtninge, hvilket er en stigning på 231 procent i forhold til 2014, hvor København akkurat som i år også var såkaldt nulkommune.

Dermed er Aarhus den seneste kommune til at efterlyse en hjælpende hånd fra København. Som tidligere beskrevet i Berlingske efterlyser Rudersdal-borgmester Jens Ive (V) også, at København begynder at tage imod nogle af flygtningene. Ligeledes giver en kommune som Odense over for Berlingske udtryk for undren over, at København er nulkommune.

Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) anerkender, at aarhusianerne skal tage imod de nye borgere. Men han har svært ved at forstå, hvorfor København ifølge beregninger fra Udlændingestyrelsen ikke skal.

»Den opgave skal København også være med til at løfte. Det er en af verdens rigeste byer,« siger han.

Thomas Medom har forståelse for, at København akkurat som en række andre nulkommuner på Vestegnen har »særlige integrationsudfordringer«. Men, som han siger, »det er vi altså også andre, der har«.

»Vi har landets fattigste boligområde i Gellerup, hvor der bor flest udsatte borgere uden for arbejdsmarkedet og med den laveste indkomst,« lyder det fra rådmanden:

»Man kan da med en vis god ret sige, at mange af de indvandrere, de har i København, har væsentlig mere arbejdsmarkeds­tilknytning end dem, vi har her i Aarhus. I København er der lav arbejdsløshed, og der er relativt mange velintegrerede flygtninge.«

Han mener, at Københavns Kommune burde kunne tage imod lige så mange eller lidt flere flygtninge end Aarhus.

»Min opfordring til København er, at de her og nu frivilligt byder ind og siger, at de gerne vil være med til at løse opgaven,« siger Thomas Medom.

Også i Odense undrer man sig

Det skal snart til at være, tilføjer han. Landets kommuner har nemlig indtil 1. marts til at oplyse Udlændingestyrelsen om, hvorvidt de vil tage imod flere flygtninge end dem, de allerede har fået tildelt. Derefter vil styrelsen komme med et nyt bud på, hvordan flygtningene skal fordeles.

Styrelsen tager i beregninger af fordelingen af flygtninge bl.a. højde for, hvor mange flygtninge, indvandrere og familiesammenførte der i forvejen er i de enkelte kommuner. Og det er altså disse beregninger, der når frem til, at bl.a. København skal være nulkommune, mens Aarhus skal huse 516 nye borgere. Men i Aarhus har de så svært ved at gennemskue styrelsens regnemetoder, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) har været nødt til at rette henvendelse til justitsminister Mette Frederiksen (S).

»Det undrer mig, at det af den foreløbige fordeling af flygtninge mellem kommunerne fremgår, at Aarhus Kommune modtager en så stor andel, som det er tilfældet, idet vi i forvejen varetager en stor opgave på området. Det er imidlertid uigennemskueligt, hvilke konkrete kriterier og oplysninger der indgår i Udlændingestyrelsens matematiske model for fordeling af det ekstraordinært store antal flygtninge i 2015, og jeg håber derfor, at du vil give os indsigt i dette,« skriver Jacob Bundsgaard.

I Odense Kommune har rådmand for social- og arbejdsmarkedsforvaltningen Steen Møller (K) også svært ved at gennemskue Udlændingestyrelsens beregninger. De medfører, at Odense skal modtage 335 flygtninge i år, en tredobling sammenlignet med 2014, mens København slipper.

»Vi vil gerne løfte vores del af opgaven, men vi skal være sikre på, at der er en vis rimelighed og ræson i den måde, flygtningene bliver fordelt rundt i landet på. Det er da klart, at vi kan undre os over, at København overhovedet ikke skal have nogen flygtninge, mens antallet stiger meget voldsomt for kommuner som Odense og Aarhus, for vi har jo flere af de samme udfordringer på området,« siger Steen Møller.

I november foreslog Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), at kommunen skal ophøre med at være nulkommune. Der var dog ikke flertal for forslaget, da det forleden blev behandlet i beskæftigelses- og integrationsudvalget. Økonomiudvalget behandler det i morgen, og senere skal Borgerrepræsentationen stemme om forslaget.

København har helt andre udfordringer

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil ikke kommentere opfordringen til hans kommune fra rådmanden i Aarhus over for Berlingske. Han vil heller ikke kommentere brevet fra Aarhus-borgmesteren til justitsministeren. Han henviser i stedet til sin partifælle i Borgerrepræsentationen, politisk ordfører Lars Aslan Rasmussen, der udtaler sig på vegne af partiet i København.

Ifølge Lars Aslan Rasmussen løser København i forvejen en lang række sociale opgaver for Danmark. Byen har nemlig langt flest hjemløse, psykisk syge og misbrugere, og derfor bør den være nulkommune, lyder det fra socialdemokraten.

»Men hvis vi får at vide af regeringen og Folketinget, at vi skal tage imod flygtninge, gør vi det. Men vi vil stadig synes, det er uretfærdigt,« siger han.

Socialdemokraternes integrationsordfører på Christiansborg, Mette Reissmann, er enig med sine partifæller i København.

»De udfordringer, Københavns Kommune har, er helt anderledes end udfordringerne i Odense og Aarhus. Jeg vil sige, at København har en særlig status, netop fordi man har en befolkningssammensætning, som klart overstiger Aarhus’ og Odenses udfordringer, når man taler om integrationsproblematikker og sociale udfordringer. Det er jeg slet ikke i tvivl om,« siger hun. Justitsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at kommentere budskaberne fra Aarhus over for Berlingske.