Århundredet da vi holdt op med at dø

Levealderen er steget eksplosivt op gennem det 20. århundrede, fordi smitsomme sygdomme ikke længere tager børnene og de unge.

Pige behandles for polio i vandbassin. I midten af 1950erne begyndte Danmark at tilbyde vaccination mod sygdommen til alle børn. Scanpix Fold sammen
Læs mere

Nogle tal har rykket sig overraskende lidt siden 1913. Gennemsnitsalderen for en fødende kvinde i 1913 var 30 år, og det er den stadig, selv om yderpunkterne for første og sidste barn er rykket. Men den forventede levetid har taget et kæmpe ryk. En nyfødt i 1913 kunne forventes at blive 56 år, hvis det var en dreng og 59 år, hvis det var en pige. Børn i vore dages vugger og vuggestuer kan vente at blive knap 80 år gamle, piger lidt mere, drengene lidt mindre.

Men gennemsnittene dækker over, at op mod en tiendedel af børnene født i begyndelsen af 1900-tallet slet ikke ville leve til at opleve deres første fødselsdag. Det helt store ryk i levetiden er opnået ved at bringe spædbørnsdødeligheden ned og ved bekæmpelse af smitsomme sygdomme. I dag skal man være meget uheldig for at dø af en lungebetændelse, som var en meget alvorlig sag i 1913.

»Man plejer at sige, uden helt at kunne regne det nøjagtigt ud, at antibiotika giver ti ekstra leveår til os allesammen. Det har også stor betydning, at så få dør af difteri, polio og mæslinger. Smitsomme sygdomme rammer især børnene og de unge, så det er mange tabte leveår, der vejer tungt i statistikkerne,« siger Nils Strandberg Pedersen, direktør for Statens Serum Institut.

Årene op til år 1900 bragte store gennembrud inden for epidemiologi og immunologi. Voksne mennesker i 1913 ville i deres levetid have set opdagelsen af de baciller, der gør os syge, og udvikling af mirakuløse vacciner mod dødelige sygdomme som byldepest og rabies.

Statens Serum Institut blev oprettet i 1902 for at udvikle en behandling mod difteri ud fra antistoffer i hesteblod, og i 1920 var instituttet blandt de første til at udvikle en vaccine mod kighoste, som stadig er en del af børnevaccinationsprogrammet.

Danmark var det første land i verden, der tilbød poliovaccine til alle skolebørn. Det skete i midten af 50erne få år efter den store polioepidemi i København. I årtierne derefter kom vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde på programmet, og i 1970erne var infektionssygdomme tilsyneladende under kontrol eller på vej til at blive det. Alle de kendte smitsomme sygdomme var under udryddelse med behandling eller vaccination, eller vi var lige på nippet til et gennembrud.

Så kom AIDS. Og i årtierne efter blev over 70 nye infektionssygdomme opdaget. SARS, ebola, q-feber, hantafeber, fugleinfluenza og svineinfluenza har været nogle af de angstprovokerende kandidater til den alvorlige pandemi, vi går og venter på, og for nylig har WHO råbt vagt i gevær over den nye mellemøstlige coronavirus, MERS, der dog foreløbig »kun« har slået en lille håndfuld mennesker ihjel.

»Den store vaccine-udfordring er risikoen for en verdensomspændende epidemi med en dødelig influenza som den spanske syge eller med nye sygdomme som MERS. På grund af moderne transport kan smitsomme sygdomme hurtigt spredes og blive en global epidemi. Vaccinerne skal være klar lynhurtigt, og mange arbejder på at udvikle en pan-vaccine mod alle typer af influenza,« siger Nils Strandberg Pedersen fra Statens Serum Institut, der spiller en hovedrolle i beredskabet mod smitsomme sygdomme.

Da penicillinet blev opdaget

I 1913 lå antibiotika stadig årtier ude i fremtiden, og behandlingen af mange infektionssygdomme, især dem der vedrører kønslivet, havde i bedste fald en beskeden effekt og ofte ekstremt ubehagelige bivirkninger. Penicillin blev opdaget i 1929, men først rigtig udbredt efter Anden Verdenskrig.

»I vores del af verden har vi godt styr på de klassiske infektionssygdomme, men vi presses hele tiden af, at bakterierne bliver modstandsdygtige mod vores antibiotika,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Restistensproblemet er lige så gammelt som penicillin, og en af de konkrete udfordringer de kommende år er en særligt genstridig tuberkulosesmitte, som også banker på døren til Danmark. I første halvdel af 1900-tallet styrtdykkede antallet af tuberkulosetilfælde i Danmark, men det er aldrig lykkedes at få tallet helt i bund.

Det har altid været bedre at være rig og rask end fattig og syg, og der er stadig en klar sammenhæng mellem sundhed og velstand. Dødeligheden af smitsomme sygdomme var allerede begyndt at falde i 1913, før antibiotika og vacciner.

Hygiejne og god ernæring tilskrives mindst lige så stor eller større effekt, og forbedringen af livsvilkår har været størst hos de fattige. I 1899 fik Danmark sin første feriekoloni, hvor børn fra stenbroen kunne få en uge i frisk luft, og i 1913 var der adskillige kolonier. En del af dem var de såkaldte »svagbørnskolonier«, hvor fattige børn kunne komme på et flere måneder langt ophold på sund, landlig kost for at blive fodret op og slappe af.

Der lever stadig danskere med skæve ben og dårlige tænder efter engelsk syge, men i dag er svagbørnskolonierne afløst af kolonier for overvægtige børn, der skal lære at spise sundt og motionere.

De udfordrende livsstilssygdomme

Den sundhedsmæssige udfordring i fremtidens Danmark, hvis udviklingen ellers fortsætter uden dramatiske omslag, ligger i livsstilssygdommene.

Dødeligheden af hjertesygdomme steg voldsomt frem til 1960erne, men siden da er det lykkedes at halvere den igen. Til gengæld er forbruget af blodfortyndere og forebyggende medicin mod forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk mere end tidoblet siden 1990erne.

Omkring 15 procent af de voksne danskere har en BMI over 30, men fedmeepidemien ser ud til at være bremset op, og dødeligheden forbundet med egentlig fedme er mere end halveret.