ÅRETS TEATERFORESTILLING
Der var hele to af slagsen. Den ene var lige så god som den anden. Og de var begge signeret iscenesætteren Elisa Kragerup. Det Kongelige Teaters eksperimentalafdeling, »Det Røde Rum«, kulminerede som ensemble med teaterversionen af den romerske forfatter Ovids »Metamorfoser«, en fascinerende og billedrig forestilling, der gav de gamle myter om altings forandring liv ved at lade skuespillerkroppene stå for forvandlingerne. Og med den idérige iscensættelse af Shakespeares »Romeo og Julie«, en klassiker der ikke var set på nationalscenen siden 1874, fik Kragerup endelig lov til at slå til i det helt store format. Det blev en både munter, fysisk, opfindsom og bevægende hjerteryster, der hele tiden legede med at fortælle en endnu større historie bag Shakespeares ord.
ÅRETS KVINDELIGE SKUESPILLER
Danica Curcic. Hun er her, hun er der, hun er alle vegne. Frygtløs og ublufærdig. Et så flyvefærdigt teatervæsen kommer kun anstigende og indtager sin naturlige plads hvert tiende år. På teaterfronten bragede hun igennem i Det Kongelige Teaters »Romeo og Julie«, hvor hendes nøgterne skolepige voksede til passioneret, handlekraftig ung kvinde. Andre mindeværdige præstationer: Christine Albeck Børge i »Boys Don’t Cry«, Johanne Louise Schmidt i »Hedda Gabler«, Karen-Lise Mynster i »Glasmenageriet«.
ÅRETS OVERRASKELSE
Ingen havde gættet på, at DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, skulle blive ny chef for Det Kongelige Teater, efter at bestyrelsesformand Stine Bosse havde fyret Erik Jacobsen. Men valget var indlysende, da han pludselig stod der og lovede et mindre »arrogant« teater med større produktivitet og en profil, der skulle appellere til alle danskere. Mindre overraskende var det, at Aalborg Teaters dygtige Morten Kirkskov blev ny skuespilchef, efter at Emmet Feigenberg lidt hårdhændet var blevet sagt op. Kirkskov blev modtaget som noget nær dansk teaters Messias.
ÅRETS COMEBACK
Det må være Bodil Jørgensens. Der var tårer og minutlang buldrende applaus, da hun i august tonede frem i Cirkusrevyens telt for at modtage Årets Dirch ved prisuddelingen Revyernes Revy. Hele Danmark havde fulgt med i hendes ulykkelige nærdødsoplevelse, da hun i forbindelse med filmoptagelser blev kørt over af en traktor og måtte afbryde sin store succes i Tivolis genopstandne revy.
ÅRETS TENDENS
Vil selv! Kan selv! Alle vil til scenen, ingen gider bare se på. Fra SIGNAS totalteateroplevelse »Ventestedet« til de mange Borgerscener. Vi skal selv i spil. En anden trend var det autofiktive teater: Folk der i en eller anden variation spiller sig selv i en fiktiv ramme. Blandt de bedste var Hassan Preisler i »Brun mands byrde« og Rasmus Bjerg i sit sært bevægende, selvironiske soloshow på Nørrebro Teater.
ÅRETS CHOK
Natten til tirsdag den 25. november udbrændte teatret »Sort/Hvid« i København. Stedet, der fra 1972 husede CaféTeatret, var væk for altid. Teatrets kommende forestillinger blev hjemløse, og et nyt spillested er endnu ikke fundet. Også Dansehallerne var chokerede, da man ikke fik fornyet sit lejemål i Carlsberg Byen og derfor må se sig om efter et nyt sted til den moderne dans fra 2016. Et retsligt efterspil truer. Og aarhusianske Svalegangen fik ikke forlænget sin støtte til sin omfattende turnévirksomhed af Statens Scenekunstudvalg. Også et chok.
ÅRETS TEATERBOG
Stor skuespiller, ensomt menneske: »Frits Helmuth – en biografi« af Andreas Fugl Thøgersen belyste ærligt og kærligt den ikke altid uproblematiske sammenhæng mellem liv og kunst.
ÅRETS SKANDALE
En mindre og pikant en af slagsen indtraf, da skuespilleren Thure Lindhardt på sin Facebook-side følte sig hildet til at sige fra over for Betty Nansen Teatret, der længe var blevet ved med at annoncere forestillingen »Mefisto« med den populære skuespillers navn, selv om han for længst havde meddelt teatret, at han alligevel ikke kunne påtage sig rollen.
ÅRETS SKUESPILLER
Olaf Johannessen. Længe var han en velkendt hemmelighed for teaterentusiaster. Da han forlod Det Kongelige Teater i starten af århundredet for at spille på scener over hele landet, skete der noget. Han livede op, løsnede op, hans kølige lidenskabelighed blev ligesom fremkaldt. Nu er han en af landets skarpeste skuespillere. Hans spil som skrivebordsnazisten Adolf Eichmann i Adam Prices »Samtale før« på Betty Nansen Teatret blev en triumf, der udløste årets Teaterpokal. Andre mindeværdige præstationer: Henning Jensen i »Indenfor murene«.
ÅRETS DANSKE DRAMA
Foregik uden for scenen, men handlede om dramatik. Dramatikeren Astrid Saalbach fik afvist sit stykke »Frisørerne« af dansk teater og skrev i stedet en nøgleroman om forløbet. En af skydeskiverne, Folketeatrets Kasper Wilton, havde svært ved at genkende Saalbachs version af historien. Siden spillede Teater Får302 stykket. Det faldt ikke ud til Saalbachs fordel. Andre dramatikere mente, at dramatikerne i det hele taget var reduceret til journalistiske tekstleverandører. Måske er der nyt i vente? Da en ny skuespilchef, Morten Kirkskov, gjorde sin entré på nationalscenen, proklamerede han i hvert fald, at han vil skabe et program for udvikling af ny dramatik. Også Aarhus Teater har erklæret, at man nu vil satse mere på de danske skuespilforfattere.