Årets 10 mest omtalte politikere.... (1/3)

Berlingskes journalister på Christiansborg, har udvalgt følgende politikere til årets ti mest omtalte politikere.

10. Lars Løkke Rasmussen
Den tidligere amtsborgmester for Venstre i Frederiksborg Amt blev indenrigs- og sundhedsminister i 2001 – og er netop blevet udnævnt til finansminister. I forbindelse med den udnævnelse blev han i offentlighedens øjne også udpeget som efterfølger til Anders Fogh Rasmussen. 43-årige Lars Løkke Rasmussens svendeprøve var kommunalreformen – nu står han aktuelt med ansvaret for at få økonomien til at hænge sammen i bl.a. kvalitetsreformen og finansloven.

9. Helle Thorning-Schmidt
”Jeg kan slå Anders Fogh,” sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun blev formand for Socialdemokraterne i 2005. Hun indfriede dog ikke løftet ved det netop overståede valg, men lovede på valgaftenen alligevel at holde løftet. Med Thorning-Schmidt som formand fik Socialdemokraterne det dårligste valg i over 100 år – alligevel er der bred opbakning til hendes lederskab.
Læs artikel: Kampagnekvinden

8. Anders Fogh Rasmussen
Med sin tredje valgsejr i træk er statsminister Anders Fogh Rasmussen den længst siddende statsminister nogensinde for partiet Venstre. Han blev formand for Venstre i 1998 og indtog statsministeriet i 2001. Det aktuelle valg har givet et mere mudret politisk billede. Selvom regeringen danner flertal med Ny Alliance er det dog kun spinkelt, og Pia Christmas-Møllers afgang fra De Konservative har ikke gjort livet nemmere for statsministeren.
Læs artikel: Forvandlingsministeren