Åh hvor skønt vi ligner hinanden

Skagen deler karakteristika med andre jetsethotspots. For vi ønsker os især det usvære og ukrævende fællesskab med ligesindede, når vi holder ferie, mener sociolog.

Ruth's Hotel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opskriften er simpel: Man tager et naturskønt sted, hælder en håndfuld kunstnere ved, shaker med rigelige mængder kendte, gerne kongelige og eller megastjerner med ikonstatus og sørger for at vedligeholde med rigelige mængder ekslusive restauranter og indkøbsmuligheder.

Så har man et sommerhotspot, hvor kendte, velhavere og dem, der drømmer om at være det, flokkes. Som Portofino i Italien, St. Tropez i Frankrig og Cape Cod i USA - og Skagen i Danmark.

Det er små byer, ofte med en pittoresk beliggenhed og en fortid som fiskerleje som både St. Tropez og Portofino - eller hvalfangerbyer som Cape Cod. En by, hvor kunstnere har flokkedes for at forevige den smukke natur eller sidde med udsigt til skønheden i forsøget på at få den ned på papiret. Og byer, som har tiltrukket de rigtige mennesker, fra rige englændere i Porto Fino, Kennedy'erne, denne USA's ukongelige førstefamilie i Hyannis Port på Cape Cod eller Brigitte Bardot i St. Tropez, hvor hun både spillede hovedrollen i filmen »Gud Skabte Kvinden« og hvor hun stadig bor, dog i lidt mere falmet udgave, hvor jetsetparret Mick og Bianca Jagger valgte at blive gift og hvor skuespilleren Johnny Depp og hans franske hustru, sangeren Vanessa Paradis har købt en gård i oplandet.

Steder, hvor kendisser glider ind i mængden, og hvor det også er muligt at købe sig en ny Hermès-taske i strudseskind til 150.000 kr., hvis man mangler noget til at transportere Missoni badedragten i, spise på Michelinrestauranter, og hvor en Mercedes SL er en hyggelig hverdagsbil.

Og de har noget til fælles - udover klientellet, mener livstileksperten, sociolog og indehaver af Lighthouse, Eva Steensig.

»Det er jo smukt beliggende steder. Helt enkelt, smuk natur, men udover det har den slags steder oftest en myte om stedet, der indeholder kunstnere, der har levet der og malet eller skrevet eller tænkt, så man kan bilde sig ind, at der er en særlig åndfuldhed over byen,« siger hun.

Hun mener også, at der udover forne tiders åndsliv, skal være et mere verdsligt nutidigt - og gerne et, der passer ind i et nummer af det britiske sladderblad Hello. Kendte, tak, jo flere, jo bedre, og kongelige, meget, meget gerne (og hvorfor er superstjernen over alle kongelige Diana dog død), og de skal have mulighed for adspredelse.

»De skal kunne spise dyrt, købe dyrt ind, gå på dyre barer og kunne bo dyrt,« siger hun.

Ikke fordi det er vigtigt i sig selv, at ting er dyre - selv om det er rart.

»Der er bestemt et element af simpelt snobberi, men det handler især om, at man skal kunne undgå at være sammen med dem, der ikke ligner en selv. Der er en udbredt foragt for det folkelige i det segment, selv om de aldrig vil indrømme det. Det handler om æstetikken for dem, det smukke lys i Skagen, den gode olivenolie, cypresserne og maden i Toscana, om de gode restauranter i St. Tropez,« siger hun.

»Det vil aldrig være argumentet for at tage af sted, men at der er jo så smukt, og vi har været der i mange år, og det er også hyggeligt, at Bent og Hanne også er der, deres børn er jo jævnaldrende, og det er så hyggeligt, men det handler dybest set om at holde ferie med ligesindede,« siger hun.

Hun har opfundet ordet fællesskabshygiejne, som dækker fænomenet og mener, at det breder sig fra overklassen og ud i resten af samfundet i disse år.

»Vi orker ikke de andre. Vi gider ikke tale med dem i S-toget og skulle forholde os til, at de måske siger det uventede. Eller lugter af sved og hvidløg. Det er også tydeligt, når vi skal holde ferie. Så vil vi være sammen med dem og det, vi kender. Hverdagen er fuld af støj, man skal hele tiden forholde sig til ekstremt meget, og når vi så opsøger fællesskaber, skal de ikke kræve for meget af os. Vi skal ikke forstyrres. Går vi op i mad, vil vi være sammen med ligesindede. Går vi ud, er det mere og mere hemmelige fester, gæstelister og lukkede private klubber. Går vi op i avantgardekunst, dyrker vi det i lukkede fora,« siger hun.

Og derfor er steder som Portofino, Cape Cod, Capri eller St. Tropez populære blandt overklassen.

»De er så dyre, at der er sorteret i gæsterne. Kommer man der, ved man, at man slipper for dem i netundertrøje og for lugten af friture. Så kan man virkeligt slappe af, sammen med dem, der ligner en selv.«