En stor del af København er fyldt med vejafspærringer, stilladser og lukkede byggepladser, men Danmark hovedstad har alle tider været under udvikling.

Berlingske har lavet en interaktiv grafik af Københavns udvikling set på bykort. Du kan klikke med musen på knappen i øverste, venstre hjørne og så trække knappen fra år 1846 over 1874 og 1899, frem til det nutidige kort fra 2011. Når du trækker i knappen, ændrer kortet sig, og du kan se byens udvikling over årene.

Dette kapitel af den Historiske Hovedstad handler om en å i hovedstaden, som blev overdækket på trafikkens præmisser og blev til en af byens vigtigste indfaldsveje. I dag drømmer københavnerne igen om at vand i stedet for biler på Åboulevard.

Kortet fra 1846 viser en masse marker. Billedet bliver splittet i to af en bølget å, Ladegaardsaaen, som løber fra øverste, venstre hjørne af kortet ned til højre hjørne, hvor åen ender i Peblinge Sø.

- Det er jo en å, som har været dér, før der var noget, der hed København, siger Johan Mølhenfeldt Jensen, som er kurator på Københavns Bymuseum.

- Ladegaardsåen førte vand til søerne oppe nordfra, områderne omkring Emdrup, som var vådområder, siger han.

Opkaldt efter fattigmandsgård

Åen var opkaldt efter Ladegaarden, som er det sorte rektangel, som ligger ved åens udmunding i Peblinge Sø på den sydvestlige bred. Ladegaarden var en fattigmandsgård.

- Fattiggården vil sige, at hvis man ikke var i stand til at forsørge sig selv, så kom man på Ladegaarden. Det var, hvad der var af fattigforsorg. Det havde den konsekvens, at man mistede eventuelle borgerlige rettigheder, og så skulle man arbejde, uanset om man ville det eller ej, forklarer Johan Møhlenfeldt Jensen.

Gården blev nedlagt i 1908 og fattigmandsgården blev flyttet til Sundholm. I dag ligger blandt andet Radiohuset på Ladegaardens gamle grund.

Fra å på landet til central kanal

Hvis du trækker knappen i øverste venstre hjørne frem til år 1874, kan du se, at åen bliver liggende stort set på samme sted. Men ved den ende af åen, der ligger nærmest byens centrum, løber der en vej på hver side af vandet.

På den sydlige side hedder vejen Ladegaardsvej og den nordlige side hedder Aagade. Men springer du frem til 1899, sker der en stor udvikling langs åen.

- Den bliver mere og mere en kanal i en by, end den er en å, fordi de bymæssige forbindelser bliver tættere og tættere. Når vi kommer op omkring århundredeskiftet er det meget tydeligt, at den ligger inde i byen, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Læs også: Se flere historiske Københavner-kort

Halvt å, halvt vej

Åen er i 1899 overbygget af en vej på den første strækning fra Peblinge Sø. Vejen har her skiftet navn fra Aagade til Aaboulevard, men Ladegaardsvej løber stadig parallelt med strækningen.

Hvis man følger vejen op til Brohusgade midt på kortet, gaden ligger for resten på præcis samme sted i dag, hvor åen og vejen slår et knæk, kan man pludselig se en blå stribe langs med vejen. Helt oppe i venstre hjørne af kortet fra 1899 kan man se, at åen stadig hedder Ladegaardsaaen efter fattigmandsgården.

- Åen er halvt dækket, men her på museet har vi stadigvæk masser af billeder af folk, der står ved rækværket ned til åen, fortæller Johan Møhlenfeldt Jensen.

Vand var irriterende

Han forklarer, at det var praktiske årsager, der dengang lå til grund for beslutningen om at overdække åen.

- I gamle dage samlede vand. Malmø og København var næsten én økonomisk enhed, fordi det var nemmere at sejle end at transportere sig over land. Men når vi kommer ind i en by, så er vand jo a pain, fordi du skal bruge en bro for at komme over. Og derfor giver det trafikale problemer meget hurtigt, siger han.

Det sidste billede er nutidigt. Det viser meget sigende, at den blå linje langs Ågade er helt grå. Vandet er erstattet af asfalt, og Ladegaardsvejen er væk.

Åen er savnet

Men neden under asfalten løber åen endnu, og visse københavnere har givet udtryk for et ønske om at bytte rundt på vej og å, så vandet kommet frem i bybilledet.

- Lige nu står københavnerne og venter på, der er nogle, som kommer og gør som i Århus. Det er meget moderne tænkning, at en å også giver byrummet kvaliteter, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Århus Å blev ligesom Ladegaardsåen overdækket til fordel for trafikken i byen i 1920’erne. Men i 1980’erne og 90’erne begyndte man at frilægge åen igen, fordi der ikke længere var samme trafikpres på strækningen. I 2008 åbnede den sidste strækning, og i dag ligger der et caféstrøg langs med åen.

- Der er nok nogle folk på Nørrebro, der synes, at det kunne være vældigt cool, og der er da heller ingen tvivl om, at det har forbedret miljøet i Århus, at man kan gå langs med åen. Men det er en massiv investering, påpeger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Derudover ville det være et problem for trafikken, hvis man pludselig valgte at sløjfe hele Åboulevard og genanlægge en å i stedet for.

- Åboulevard er jo en hovedpulsåre ud af byen, og selvom man kan mene det ene eller andet om biler, så er det svært at forestille sig, at man kan undvære den trafikåre, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.