96 procent briter danner antistoffer mod covid-19 allerede efter ét stik: »Det er fantastiske nyheder«

Tæt ved 100 procent danner antistoffer mod coronavirus efter to vaccinestik, viser stor britisk undersøgelse.

»Dette er en af ​​de første real world-vaccineundersøgelser i Storbritannien,« siger læge og hovedforfatter bag nyt studie fra University College London. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Ud af tusindvis af undersøgte briter danner 96 procent af dem antistoffer mod covid-19 en måneds tid efter ét stik med vaccinerne fra AstraZeneca eller Pfizer. Tallet stiger til 99 procent en til to uger efter andet stik.

Det skriver The Guardian på baggrund af et studie fra University College London, som 8.517 personer fra England og Wales har deltaget i. Den gennemsnitlige alder for deltagerne var 65 år.

Ifølge avisen var begge vacciner lige gode til aktivere dannelsen af antistoffer, der skal bekæmpe coronavirussen. Avisen skriver, at antistofniveauerne steg hurtigst for personer, der var blevet vaccineret med Pfizer/BioNTech-vaccinen, men at denne forskel efter en måneds tid var udlignet.

»Dette er en af ​​de første real world-vaccineundersøgelser i Storbritannien, og det er fantastiske nyheder,« siger læge og hovedforfatter til studiet Maddie Shrotri fra University College London.

Hun kalder vaccinernes effekt »bemærkelsesværdig« – især taget i betragtning, at de er blevet udviklet hurtigt.

Forskerne bag studiet har fravalgt personer, der i forvejen havde relevante antistoffer i kroppen, sådan at ingen deltagere i studiet havde de antistoffer, man ville teste, i kroppen før første dosis.

Undersøgelsen viste også, at antistofniveauet efter ét stik er lavere for personer med underliggende sygdomme, herunder kræft, diabetes og hjertesygdomme.