91-årig plejehjemsbeboers efterladte får erstatning: Nu kan coronadødsfald føre til en stribe sager

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Efterladte efter en plejehjemsbeboer, død af covid-19, skal have erstatning, fordi kvinden med overvejende sandsynlighed blev smittet af personalet, selvom alle regler om besøgsforbud og brug af værnemidler tilsyneladende blev fulgt på plejehjemmet. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Godmorgen og velkommen til et overblik over nyhederne denne onsdag.

Det handler om efterladte, som får erstatning. Det handler om en brand. Det handler om folkeskoleelever, syge og sikkerhedsforsvar.

Og ja – samtidig handler det hele om coronapandemien. Vi kommer ikke udenom det.

Først får du her et overblik med dagens coronatal:

Du kan selv se nærmere på de nyeste smittetal hos Statens Serum Institut her.

Og så til dagens historier:

Efterladte får erstatning efter covid-19-død på et plejehjem

En 91-årig kvinde blev 8. april testet positiv med covid-19 på et vestjysk plejehjem, hvor der i foråret var smitteudbrud både blandt personale og beboere. 12 dage senere døde den ældre kvinde.

Nu har Patienterstatningen slået fast, at de efterladte har krav på erstatning, skriver Jyllands-Posten.

Det sker, fordi kvinden med overvejende sandsynlighed blev smittet af personalet, selvom alle regler om besøgsforbud og brug af værnemidler tilsyneladende blev fulgt på plejehjemmet.

Afgørelsen kan bane vejen for en stribe erstatninger i lignende sager, hvor ældre plejehjemsbeboere er døde med covid-19 – eller hvor det gælder beboere på sociale institutioner, bosteder og i hjemmeplejen.

916 af de 2.308 covid-19-døde i Danmark er ældre på plejehjem, viser de nyeste tal, opgjort frem til slutningen af uge 6.

»Det afgørende for at få erstatning er, at man er blevet smittet af personalet i forbindelse med den sundhedsfaglige behandling, man har fået på plejehjemmet. Altså i forbindelse med, at man som beboer behandles for for eksempel sår, får skiftet forbinding, får medicin eller får taget blodtryk. De kan ikke få erstatning, hvis smitten er sket i forbindelse med almindelig pleje, for eksempel hvis personalet har hjulpet med at give beboeren mad eller hjulpet beboeren i bad eller på toilettet,« siger Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast, til avisen.

Hvor stor erstatningen bliver, er endnu ikke fastlagt.

Læs hele artiklen i Jyllands-Posten her.

B.1.1.7 sætter ild til coronabål – som kan forlænge nedlukningen

Antallet af coronasmittede bliver ved med at ligge på et relativt højt niveau på omkring 300-500 om dagen, og den engelske variant gør nu for alvor sit indtog i så stort et omfang, at den risikerer at blive affyringsrampe for en kraftig stigning i tallene.

Det vil på ny kunne presse hospitalerne til det yderste med et meget stort antal coronaindlagte.

Den engelske variant B.1.1.7, der nu er oppe på et kontakttal på 1,25, følges med stor bekymring i regeringen, der snart skal melde ud om en eventuel forlængelse af nedlukningen, som i sin nuværende form udløber 28. februar.

Regeringen har signaleret vilje til at se på regionale muligheder for en genåbning, og der regnes også på epidemikonsekvenserne af for eksempel at åbne folkeskolen i fuldt omfang.

Eksperter advarer mod en helt stor genåbning:

»Vi står altså fortsat med en brand. Nok er den under kontrol i øjeblikket med de nuværende forholdsregler, men i det øjeblik vi holder inde med dem, vil den blusse op igen. Hvis man slækker på restriktionerne, vil smittetallene stige, og derfor vil det desværre være nødvendigt at forlænge nedlukningen ind i marts og måske også i april,« siger tidligere direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen.

Artiklen kan læses i Berlingskes e-avis eller printavis – og fra klokken syv her på sitet.

Alvorligt syge borgere venter i uvished på coronavacciner

I vaccinekøen står alvorligt syge patienter næstefter de ældste borgere og frontpersonale.

Men mange syge ved ikke selv, om de regnes som en del af de 190.000 borgere i målgruppe 5 omtalt som udvalgte patienter i »særligt øget risiko« for et alvorligt forløb i tilfælde af smitte med coronavirus.

Og selv hvis en patient har fået at vide, at vedkommende er med i målgruppen og er blevet  indstillet af en hospitalslæge til at modtage vaccination, så er det for mange uvist, hvornår vaccinationen vil finde sted.

Hele målgruppen står lige nu til at blive vaccineret frem til udgangen af marts ifølge Sundhedstyrelsens vaccinationskalender.

Politiken har talt med Morten Freil, direktør i Danske Patienter, som beretter om en stor usikkerhed og forvirring blandt både patienter og pårørende.

»Patienterne er efterladt i uvished, for de kan ikke se, hvor de står. Vi opfordrer på det kraftigste til, at alle i vaccinationsgruppe 5 hurtigst muligt kontaktes, så de ved, at de er i systemet, tilhører gruppen – og så de ved, hvilken rækkefølge de vil bliver indkaldt efter. Også selvom de ikke indkaldes i morgen, men så de ved, de ikke er glemt. Uvished skaber utryghed«, siger han til avisen.

Indtil videre er omkring 17.300 borgere i denne gruppe blevet vaccineret.

Læs hele artiklen hos Politiken her.

Hver fjerde elev i 3.–9. klasse har det svært med hjemmeundervisning

Den første forskning om et af de største skoleeksperimenter i nyere tid peger på, at de større elever har haft svært ved at følge med, og at de har manglet kontakt til deres lærer under nedlukningen med hjemmeundervisning, skriver Dagbladet Information.

Det er forskere på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, der har fået 1.790 skoleelever fra 3. til 9. klasse i Kolding Kommune til at svare på spørgeskemaer. 523 elever har svaret på de spørgsmål, der handlede om nedlukningen.

Hver fjerde adspurgte elev mener, at de har »dårlig« eller »meget dårlig« mulighed for at følge med.

Undersøgelsen er den første, der ser på, hvordan eleverne har oplevet den anden skolenedlukning, som blev indledt i december.

»Undersøgelsen viser, at den anden skolelukning har lige så negative konsekvenser for eleverne, som da man sendte dem hjem første gang. På trods af de erfaringer, man gjorde sig under første nedlukning, oplever eleverne altså stadig at mangle kontakt til læreren og have svært ved at følge med,« siger Lars Qvortrup, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen sammen med andre forskere, til Information.

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde adspurgte elev oplever kontakten med deres lærer som »dårlig« eller »meget dårlig«.

Undersøgelsen er ikke statistisk repræsentativ, men ifølge Lars Qvortrup siger den alligevel noget om den generelle oplevelse af nedlukningen blandt skolebørn.

Læs hele artiklen i Information her.

Når tusinder dør dagligt, skal EU ikke bruge tiden på at prutte om prisen på vacciner

I en kronik i Berlingske skriver Rasmus Bech Hansen, at Europa burde investere massivt i at blive verdens førende inden for forskningsbaserede, medicinske pandemiløsninger.

Han er co-founder og CEO for det London-baserede videnskabsanalysefirma Airfinity, som overvåger det globale vaccinekapløb.

»Hvorfor har kun cirka fire procent af borgerne i EU (i Danmark cirka seks procent) indtil nu fået første vaccinedosis, mens 20 procent af englænderne og 15 procent af amerikanerne har?« spørger han indledningsvis.

»Det er afgørende, at Europa forbedrer sit forsvar mod covid-19 for at undgå en lignende situation i fremtiden, og som chef for en virksomhed, der har specialiseret sig i global overvågning og analyse af videnskabs- og produktionsudvikling af covid-19-vacciner og behandlinger, synes jeg, at det er vigtigt at debattere, både hvad EU bør gøre nu og fremover,« lyder det videre.

Rasmus Bech Hansen mener, at EU har gjort for lidt og handlet for sent i forhold til at udvikle vacciner mod pandemien. Og at EU er strukturelt udfordret.

»Jeg mener, at de europæiske regeringschefer kunne skabe et fælles pandemi- og biosikkerhedsforsvar,« skriver han.

Artiklen kan foreløbig læses i Berlingskes e-avis eller printavis. Senere kommer den også online.

Det sker i dag:

  • I dag er det askeonsdag. For kristne markerer dagen begyndelsen på de 40 dages faste op til påsken, og i den katolske kirke er der en særlig messe på dagen.
  • Regeringen indfører i dag skærpede indrejsekrav for personer fra grænselandet lige syd for den dansk-tyske grænse og fra Sydsverige. Fra i dag skal indrejsende herfra også kunne fremvise en negativ coronatest taget inden for 72 timer.
  • Retten i Odense ventes i dag at afsige dom i en sag om vanrøgt af børn. Under sagen har der været nedlagt referatforbud.
  • Østre Landsret afsiger uden retsmøde dom i sag, hvor Nets har stævnet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på grund af uenighed om det gebyr, forbrugere skal betale, når de handler i netbutikker.
  • Italiens parlament stemmer om Mario Draghis nye regering.
  • NATO-landenes forsvarsministre mødes for at tale om NATOs indsats i Afghanistan og Irak og kampen mod terror. Desuden er det første møde, hvor USAs nye forsvarsminister, Lloyd Austin, deltager.