Et hav af gange har danske patienter fået aflyst deres tid på hospitalet i sidste øjeblik.

Hospitaler i Region Hovedstaden har med under 12 timers varsel – eller endda efter planlagt aftalestart – aflyst 81.504 aftaler med patienter i 2022.

Det viser et svar, som regionen har udarbejdet til Christoffer Buster Reinhardt, som er formand for sundhedsudvalget og sidder i regionsrådet for Det Konservative Folkeparti.

I svaret remses en række årsager til aflysningerne op. For eksempel covid-19, personalestrejke, en manglende tolk, eller at en akut patient skulle foran i køen. Eller to knap så sigende grunde: »Aflyst af ambulatoriet« eller »aflyst af andet afsnit«.

Det samlede tal for aftaler, som er aflyst af hospitalet, kan endda være højere end cirka 80.000, fordi antallet kun inkluderer ambulante besøg, men ikke operationer, fremgår det.

»Det er et kæmpe problem,« siger Morten Freil, som er direktør for paraplyorganisationen Danske Patienter.

Han ser det som et udtryk for et presset sundhedsvæsen, som skal have »den nødvendige luft« for at løse problemet.

De aflyste aftaler udgør 1,3 procent af i alt seks millioner aftaler.

Det er ikke en stor andel, mener Christoffer Buster Reinhardt.

»Men de 80.000 aftaler er jo mange. Et enormt tal,« siger sundhedsudvalgsformanden.

Erstatning til patienter

Der er store forskelle på hospitalerne i regionen.

Region Hovedstadens Psykiatri skiller sig ud. Her er det 2,8 procent af aftalerne, som aflyses.

Til sammenligning ser det bedre ud på Herlev og Gentofte Hospital, hvor en procent af aftalerne bliver aflyst af sygehuset.

Berlingske har spurgt både Region Hovedstaden om, hvorfor psykiatrien skiller sig ud, men det har ikke været muligt at få et svar.

Ifølge et skriftligt svar fra Region Hovedstadens Psykiatri til Berlingske kan en forklaring være, at personalet i  netop psykiatrien har et højere sygefravær. »Alliancen« mellem patienten og behandler er »ofte central«, og hvis behandleren er syg, kan det betyde, at konsultationen må skubbes, lyder det i svaret.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at minimere problemet så meget som muligt. Af respekt for borgernes tid. Folk har måske taget fri fra arbejde, så det er noget, som er generende for folks hverdag,« siger Christoffer Buster Reinhardt.

Samtidig kan det betyde, at behandlingen bliver skubbet, og folk må finde en ny dag at tage fri fra arbejde, hvis de er i job.

Som leder for Det Konservative Folkeparti i Region Hovedstaden mener Christoffer Buster Reinhardt, at man bør indføre et system, hvor patienten – medmindre der er tale om børn eller psykiatriske patienter – skal betale et beløb, hvis vedkommende ikke dukker op som aftalt.

I 2022 udeblev patienter fra 142.000 aftaler, viser regionssvaret.

»Men det må gå begge veje,« siger Christoffer Buster Reinhardt.

Hospitalet bør betale en form for erstatning til patienten, hvis hospitalet aflyser i sidste øjeblik. De skal betale for besværet, mener Reinhardt.

»Jeg forestiller mig noget på størrelse med en parkeringsbøde. En 500-600 kroner.«

Det afgørende er ikke beløbet. Det er princippet om, at det ikke skal være gratis at stjæle hinandens tid. Der skal være en konsekvens, mener han.

Dårlig idé med bøder

Men det forslag kommer ikke til at løse problemet, mener Morten Freil fra Danske Patienter.

»Det kan være fint med en kompensation til patienten. Men vi er bange for, at tallet ikke for alvor kommer ned med sådan en løsning, fordi sundhedsvæsenet i forvejen er så presset. Så det er nok ikke en løsning på den lange bange,« siger Morten Freil.

Han mener, at det er en decideret dårlig idé at indføre bøder for patienterne.

»Undersøgelser fra Syddansk Universitet og Region Midtjylland peger på, at det i de fleste tilfælde, hvor patienter ikke møder til en aftale, oftest skyldes systemet. Det kan dreje sig om patienter, som har forsøgt at melde afbud på telefon, men ikke er kommet igennem,« siger Morten Freil.

I en del tilfælde mener patienter, at de aldrig har modtaget indkaldelsen til et møde. Derfor kan det blive svært at afgøre, om en patient i en konkret sag skal betale en bøde, argumenterer han.

Så for at undgå stort administrativt bøvl og en besværlig bevisbyrde bør man ifølge Danske Patienter droppe ideen om at indføre en bødeordning, men i stedet gøre det let at ændre tider og melde afbud samt benytte sms-påmindelser.