I 1983 skete der det usædvanlige, at en vesttysk popsang blev et verdensomspændende hit og nåede helt op som nr. 2 på den amerikanske hitliste Billboard Hot 100.

Sangen, som alle sang med på dengang på trods af fremmedartede ord som »düsenjäger« og »Streichholz und Benzinkanister«, var bandet Nenas »99 Luftballons« – en indtrængende bøn til magthaverne om ikke at kaste verden ud i en atomkrig.

Når sangen fik så stor gennemslagskraft, skyldtes det ikke så meget den fængende melodi og den karismatiske 23-årige sangerinde Gabriele Susanne Kerne i front for bandet, som at sangens tekst formulerede en bekymring, især mange andre unge havde dengang:

At en tåbelig misforståelse skulle udløse et atomragnarok og lægge kloden øde – som for eksempel, at man på en radar mistolkede 99 balloner som ufoer og sendte 99 jagerfly på vingerne, hvorefter éns koldkrigs-modstander ville opfatte dét som et angreb og sende sine missiler af sted .

Hvis man tilhører de yngre generationer i dag, kan det opfattes som en overdreven frygtsomhed, grænsende til det hysteriske. Men for os, der var der dengang, var angsten reel nok. Koldkrigsmistroen var allestedsnærværende.

Og hvad værre var – der var noget at have frygten i. Mere end man bryder sig om at tænke på. I sin bog »Command and Control – Nuclear Weapons, the Damascus Accident and the Illusion of Safety« beskriver den amerikanske journalist Eris Schlosser de absurd mange tilfælde, hvor det rent faktisk kunne være gået grueligt galt på grund af diverse tekniske og menneskelige fejl.

Men som bekendt endte det hele jo godt. Berlinmuren faldt i 1989, Jerntæppet blev trukket fra (selv om Vladimir Putin er begyndt at trække det for igen), atombombearsenalerne blev formindsket, de to tysklande blev forenet, og mennesker kunne atter rejse frit mellem øst og vest i Europa.

Dét er værd at huske og sætte pris på i disse tider, hvor vores frihed og sikkerhed bliver presset fra andre sider.

Derfor er det os en glæde at kunne invitere Rejselivs læsere og brugere på nettet til at deltage i konkurrencen om at få lov til at være den dansker, der på vegne af alle os andre deltager i en af de mest spektakulære aktiviteter i forbindelse med fejringen af 25-året for Murens fald.

Her vil 8.000 mennesker fra hele verden 9. november 2014 danne en 15 km lang menneskemur langs det område, hvor betonmuren i sin tid delte byen. Hver deltager vil holde en stor, hvid og oplyst heliumballon i hånden, og på slaget 20.00 lade de 8.000 balloner stige til himmels i aftenmørket.

Og det helt uden frygt for, at de – som de 99 balloner i 1983 – vil udløse en krig, men derimod som et symbol på fred.