80.000 ansatte på sygehuse med i lockout

Arkivfoto. Rigshospitalet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Omkring 80.000 ansatte på 17 hospitaler - herunder Rigshospitalet og Odense og Aarhus Universitetshospital - og sygehuse bliver ramt af den mulige lockout.

Det viser de præcise lister over, hvilke regionsansatte der vil blive omfattet af en lockout, hvis forhandlinger om en ny overenskomst ender med en konflikt.

Lockouten rammer også de fem regioners eget administrative personale på regionsgårdene.

Det fremgår af en liste, som Regionernes Lønnings- og Takstnævn mandag sendte de faglige organisationer.

Overlægeforeningen mener, at det er en voldsom og uansvarlig optrapning af konflikten.

»Man fristes til at spørge, om der er en voksen til stede,« siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

/ritzau/