80 risikerer at skulle lægge jord til vildsvinehegn

Flere grundejere har udsigt til eksproprieringer på grund af vildsvinehegn. Planerne afgøres først i august.

Arkivfoto:Vildsvinehegnet blev i foråret til som en del af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det bygges for at holde afrikansk svinepest ude af Danmark. (Foto: TOBIAS SCHWARZ/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBIAS SCHWARZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

80 sønderjyske grundejere risikerer at skulle lægge jord til det kommende vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den Jyske Kommissarius oplyser til avisen, at der er indvarslet 80 grundejere til en såkaldt besigtigelsesforretning, hvor de præsenteres for de overordnede planer for vildsvinehegnet.

Ifølge skovrider i Naturstyrelsen Bent Rasmussen, der arbejder med hegnet, ser det ud til, at 80 grundejere har udsigt til at få hegnet på sin grund.

Derfor har de udsigt at få eksproprieret en del af deres jord - altså at staten overtager en del mod en erstatning.

Planerne kan ifølge JydskeVestkysten dog ændres, når Miljøstyrelsen i august forventer at tage endelig stilling til sagen.

Tidligere har Naturstyrelsen ifølge avisen vurderet, at omkring 100 grundejere kunne risikere, at deres jord skulle eksproprieres, men nu ser det altså ud til at blive færre.

Bent Rasmussen påpeger, at langt de fleste grundejere vil være landmænd.

»Det vil typisk være i det åbne land og i kanten af landmændenes marker. Så hovedparten bliver forhåbentlig kun berørt i kanten af deres ejendom,« siger han til JydskeVestkysten.

Vildsvinehegnet blev i foråret til som en del af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det bygges for at holde afrikansk svinepest ude af Danmark.

Hegnet bliver 68 kilometer langt, 1,5 meter højt og graves cirka 50 centimeter ned i jorden. Det vil koste cirka 70 millioner kroner.

Under førstebehandlingen i Folketinget kom det frem, at industrien bidrager med 30 millioner kroner.

/ritzau/