75, frisk og velfriseret: Her tager Dronningen smilende imod morgenvækningen

Danmarks dronning fylder i dag 75 år, og det bliver naturligvis fejret på behørig vis.

 

Efter onsdagens gallataffel på Christiansborg Slot fortsatte hyldesten af Dronning Margrethe allerede klokken 8.30, hvor der var morgenvækning på Fredensborg Slot, hvor både familie og venner var til stede.

I videoen øverst kan du se familie og venner ankomme til morgenvækningen samt Dronningen, der vinker og smiler fra sit vindue

Alle var nok spændte på, hvordan Hendes Majestæt tog sig ud, da hun åbnede vinduet, for det er nok meget få, der har glemt, hvordan Dronning Margrethe med morgenhår og prins Henrik ved sin side tog imod hyldesten ved parrets sølvbryllup i 1992. Men Dronningens fremtræden denne gang afslørede tydeligt, at der nok ikke var tale om en decideret morgenvækning.

Derfra går det slag i slag til om aftenen, hvor der er stor gallamiddag. Her vil Dronningen blive fejret af 230 kongelige og private gæster.