700 kirker kan være på vej mod graven

Op til 700 sogne er på sigt i fare for at skulle lukke deres kirker, fordi der er for få sognebørn og dermed ikke de fornødne midler til at drive dem. Det vurderer en københavnsk provst.

 »Mange af medlemmerne i de små sogne er jo børn eller pensionister, og dem er der ikke meget kirkeskat i,« siger provst Leo Kamstrup-Olesen fra Amagerbro Provsti i Københavns Stift. Arkivfoto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne må indstille sig på, at de i fremtiden kommer til at vinke farvel til flere hundrede kirker rundt omkring i landet.

De ligger nemlig i landsogne med stadig færre medlemmer af folkekirken, og på længere sigt vil kirker i sogne med op til 500 sognebørn være i fare for at lukke, fordi der ikke er de fornødne lokale midler til at drive dem.

Det svarer til omkring 700 af de godt 2.300 folkekirker i Danmark. Det er betydeligt flere end de 200 kirker, som ifølge kirkeminister Manu Sareen (R) kan ende med at være i farezonen, fordi de ligger i landsogne med færre end 200 sognebørn.

Vurderingen af, at sogne med 500 eller færre folkekirkemedlemmer kan ende med at dreje kirkenøgler om, kommer fra provst Leo Kamstrup-Olesen fra Amagerbro Provsti i Københavns Stift.

»Lukningen af kirker er først lige begyndt,« siger han med henvisning til, at seks ud af 12 lukningstruede kirker i København for nylig er blevet dømt til lukning:

»Mange af medlemmerne i de små sogne er jo børn eller pensionister, og dem er der ikke meget kirkeskat i. Dertil kommer, at de små landsbysogne vil blive yderligere affolket de kommende ti år.«

Han efterlyser i den forbindelse, at der bliver set nærmere på de såkaldte udligningsregler, hvor sogne med store indtægter fra den kommunale kirkeskat betaler til sogne med få skatteindtægter. Ikke mindst ønsker han, at de lokale udligningsregler i København bliver ændret »i et vist omfang«.

Ifølge Leo Kamstrup-Olesen betyder reglerne, at Amagerbro Provsti med små 76.000 sognebørn og et typisk, årligt ligningsoverskud på 20 millioner kroner bidrager til at holde liv i kirker i andre provstier i Københavns Kommune.

»Gjorde vi ikke det, kunne vi sætte kirkeskatten ned her i provstiet eller selv betale for en ny kirke i Ørestaden,« siger han:

»Det at drive en kirke handler også om, at man har pengene til det. Og så længe man får penge af andre, har man ikke et incitament til selv at lukke sin kirke. Faktisk burde hvert sogn kunne klare sig selv.«

Hverken hurtigt eller smertefrit

Manu Sareen har meddelt, at han vil have klare regler for, hvordan kirker kan blive lukket. Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, er enig.

»Der er blevet lukket i hundredvis af kirker i vores nabolande, og det virker lidt naivt at tro, at vi her i Danmark er ene om ikke at have behov for det,« siger hun.

Men det kommer hverken til at ske hurtigt eller smertefrit, tilføjer hun. Middelalderkirkerne i landsognene bliver nemlig fredet, hvis de bliver taget ud af drift, men kirken er stadig forpligtet til at vedligeholde dem. Dertil kommer, at der ofte er kirkegårde ved kirkerne, og ifølge Inge Lise Pedersen »kan det sagtens tage 30-40 år at få dem afviklet«.

Når det gælder udligningsordningerne, er de ifølge Inge Lise Pedersen »tvingende nødvendige« flere steder.

»Nogle provstier har ikke mange medlemmer, men f.eks. store domkirker, der er så dyre i drift, at de ikke kan løfte opgaven alene,« siger hun.

Ifølge Manu Sareen »står vi over for den udfordring, at udskrivningsgrundlaget bliver mindre, og udgifterne stiger«. Men han mener ikke, at ændringer af udligningsreglerne vil være med til at tegne et mere økonomisk forsvarligt billede af det danske kirkelandskab.»Udligning er udtryk for en solidaritet, som jeg bakker op. Det bidrager bl.a. til, at vi kan vedligeholde vores gamle kirker, der er nogle af vores kulturskatte,« siger han:

»Vi skal se kirken som en helhed. Vi har et meget vigtigt pejlemærke i folkekirken, og det er, at den skal være til stedet der hvor danskerne er. Og det pejlemærke er udligningen med til at holde oppe. Det betyder, at det kristne budskab og kirken også når ud i de små sogne og i de små kirker.«