7. maj: Vi fik lov til at være med

Foto: A. E. Andersen. Feltmarskal Montgomery er i København Feltmarskal Montgomery er i København. Her står danske lotter opmarcheret i Amaliegade i København
Læs mere
Fold sammen

Det var mændene, der var i front, når krigen og besættelsens historie skal fortælles. Der står mindre om de byrder, som kvinderne måtte bære og den indsats, de gjorde. Berlingske berettede dog 7. maj om livet blandt de danske lotter , der havde sørget for, at Den Danske Brigade kunne fungere.:

"Allerede i december 1943 blev forberedelserne til dannelsen af det danske lottekorps gjort. En komite bestående af kammerherreinde Ada Behrmann, frk. Lola Lohse, fru kommandørkajtajn Kjølsen og frk Jutta Graae. Senere blev komiteen udvidet med professorinde Elin Fog, frk. Grete Ryder og fru Ada Goldschmidt, der blev unævnt som chef. Efterhånden udvidedes korpset, der i dag tæller 200 lotter, hvoraf de fleste er uddannet i feltkøkkentjeneste."

Det var lotterne, der sørgede for at træningslejrene kørte uden problemer. Da brigaden i april 1945 blev samlet i Malmø, blev alle lotter sat ind her for at sørge for mændene. En af lotterne fortalte:

"Det har været drøjt, men herligt.  I tre uger har vi ligget i teltlejr, og De kan stole på, at der til tider kunne være køligt.  Til at begynde med havde vi ikke ret meget erfaring, men De kan tro, at vi lærte de efterhånden.  ...En lille forsmag på, hvordan krigen virkelig kan være”, siger en lotte, der ikke ser ud til at være ret gammel, og som kommer bærende med favnen fuld af friskbagt franskbrød,” fik vi i aftes på vejen herud til Amager, hvor pludselig skyderi begyndte omkring os. Vi måtte lægge os fladt i bunden af feltkøkkenet, men mere blev det ikke til...”

Mandskabet begynder at kikke utålmodigt efter franskbrødene, og der kommer fart i lotterne. Der er ingen tid til snak, nu er det jobbet det gælder. Mellem de snavsede kedeldrager genkender vi flere ansigter. Skuespillerinden Tove Bang hælder vand i de store kedler, lille fru Babs Dessau kommer slæbende på et par enorme smørkrukker, og fru Edith Abrahamsen og fru Bo Bramsen smører smørrebrød på livet løs. Her gælder ingen personers anseelse. Man smører lige ivrigt, enten smørrebrødet skal uddeles til Ebbe Rode, der ses i uniform mellem en klynge andre menige eller til en almindelig sabotør."

Blandt de mange engagerede kvinder er der grund til at fremhæve Jutta Graae (1906-1997). Graae var svigerinde til Berlingskes mand i Stockholm, Ebbe Munck , og oplysninger fra den danske militære efterretningstjeneste blev sendt med Jutta Graae til Stockholm til Munck og derfra videre til London. Graae blev en central formidler af vitale oplysninger og pengeforsendelser. Efterhånden blev hun en central person i den militære efterretningstjeneste. Hun gik under dæknavnet ”Storhertuginden”, et navn, der sikkert ikke var tilfældigt valgt. Hendes hjem blev også mødested for ledende modstandsfolk. Efter august 1943 flygtede Jutta Graae til Stockholm, hvor hun stadig spillede en central rolle i modstadsarbejdet. Hun blev i 1944 sendt til London, hvor hun kom til at arbejde i den britiske efterretningstjenestes hovedkvarter og stod for de hemmelige forbindelser til den danske modstandsbevægelse.