7. maj: Krigens verdensfilm, der nu kommer til Danmark

Odeon biografen i København
Læs mere
Fold sammen

Det var endnu muligt under besættelsen første del at se udenlandske film i biografen.. ”Klokkeren fra Notre Dame” med Charles Laughton dukkede op i 1941, men efterhånden var det umuligt at løse billet til amerikanske eller britiske film. Man så derimod bunker af tyske film, der blev importeret i stor stil, endda også klart antisemitiske. Der var også svenske film som "Landevejskroen" fra 1940 med den tykke Edvard Persson i hovedrollen som den glade kroejer. Filmen gik fra 9. april 1940 på Nørreport Bio og blev en københavnerbegivenhed, der først blev taget ned efter et år, for hvis publikum blev ved med at indfinde sig, kunne den næste i rækken, en tysk film, ikke komme på plakaten..

Til gengæld var der stor produktion af danske film og danskerne blev filmnarkomaner. Der fandtes ved krigens start godt 350 biografer i Danmark og der blev årligt solgt 30 millioner billetter. Danske komedier med bl.a. Ib Schønberg, Liva Weel, Christian Arhoff, Marguerite Viby og Osvald Helmuth gik som varmt brød.

En af de befriende ting ved befrielsen var genkomsten af udenlandske film.  Berlingske kunne 6. maj fortælle,  at tyske film nu var forsvundet som ved et trylleslag, og at man nu forventede amerikanske film. Man havde endnu ikke modtaget filmene, men rygtet gik, at der var en Ginger Rogers-film, en Mickey Rooney-film og en Deanna Durbin-film på vej. Navnene er måske nu gået i glemmebogen, men dengang var det Hollywoods største stjerner.

De britiske krigsfilm var der også bud efter, og man ventede spændt på Noel Cowards "In Which We Serve" om den britiske flåde. Et stort navn var Leslie Howard, der blev dræbt under krigen, da flyvemaskinen, han havde taget, blev skudt ned af tyske fly. Han var bl.a. blevet kendt for sin film ”Pimpernel Smith" (1941), der skildrede en britisk redningsaktion for at befri fanger fra tyske kz-lejre. Filmen var en af britisk films største succeser og siges at have inspireret den svenske diplomat Raoul Wallenberg til sin indsats for ungarske jøder. Plottet var en videreførelse af en film fra 1934, hvor Leslie Howard også havde spillet hovedrollen, nemlig  "Den røde Pimpernel", der handlede om  redningen af franske adelsfolk under Den franske Revolution.

Foto: A. E. Andersen. Skuespiller Ib Schønberg gør klar til filmoptagelse. Her medvirker han i Asas Viby-film "Teatertossen". Fold sammen
Læs mere

Man ventede også spændt på "Mrs. Miniver”. Filmen var instrueret af William Wyler og havde  to af tidens store stjerner, Greer Garson og Walter Pidgeon, i hovedrollerne. Den skildrede en ganske almindelig britisk husmor, hvis liv forandres af krigen. Hun må lade sin ældste søn gå med i krigen, hendes mand deltager i redningen af britiske soldater ved Dunkirk, og selv møder hun en tysk faldskærmssoldat, der lander i hendes fredelige lille britiske landsby.

Andre film, der kom op i danske biografier var ”The Moon is Down”, der byggede på en roman af John Steinbeck,  der skildrede et opgør mod nazisterne i en norsk by. Steinbecks roman vandt stor udbredelse illegalt og blev trykt over hele Europa, også i Danmark.

Også filmen "Edge of Darkness"  fra 1943 havde en norsk landsby som omdrejningspunkt for en fortælling om modstand mod nazismen. Filmen stjerne var Erroll Flynn, der spillede antinazistisk nordmand.

Og så var der selvfølgelig komikeren Charlie Chaplins film "Diktatoren", hvor han hav et portræt af Adolf Hitler, der leger med jordkloden i form af en globus. Ikke lang tid efter Befrielsen var dansk film klar med film, der skildrede frihedskæmpernes indsats under krigen. Allerede 6. oktober havde ”Den usynlige hær” med Ebbe Rode, Mogens Wieth premiere , og 2. juledag 1945kunne man se ”De røde enge” med Poul Reichhardt i hovedrollen i de danske biografer.