600.000 danskere bliver nu inviteret til at deltage i den største covid-19-undersøgelse af sin slags

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier.

600.000 danskere bliver over de kommende måneder inviteret af Statens Serum Institut til at deltage i verdens hidtil største undersøgelse af fysiske og psykiske følger efter covid-19, skriver Ekstra Bladet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik.

Vi skal vidt omkring; fra Morten Messerschmidts straffesag om dokumentfalsk og svindel med EU-midler over en belarusisk OL-sprinter, som frygter for sin sikkerhed, til verdens største undersøgelse af covid-senfølger, som nu bliver skudt i gang lige her i Danmark

Endelig kårer Berlingskes AOK-redaktion for ikke mindre end 20. gang Byens Bedste for at hædre alle de steder og oplevelser i byen, der gør noget helt særligt for københavnerne. Du kan afgive din stemme på byens bedste bar, frokost, arkitektur, litteraturoplevelse og meget mere lige her.

Allerførst skal vi runde de seneste coronanøgletal. Dem får du her:

Er du mere i humør til at lytte end til at læse, kan du i stedet høre Berlingskes nyhedsoverblik her:

Følg Morgenposten på mobil

Verdens største covid-tjek skudt i gang i Danmark

Videre til dagens historier.

600.000 danskere bliver over de kommende måneder inviteret af Statens Serum Institut til at deltage i verdens hidtil største undersøgelse af fysiske og psykiske følger af covid-19.

Tusindvis af mennesker har fået meget forskelligartede senfølger efter at været ramt af den verdensomspændende pandemi, og Statens Serum Institut vil i samarbejde med danske forskere forsøge at komme forklaringen – og dermed også en mulig behandling – nærmere.

Det skal ske ved hjælp af spørgeskemaer, som over en halv million covidtestede danskere altså nu bliver bedt om at besvare. Du kan læse om sagen hos Ekstra Bladet.

Der er kun få indlagte, men skadestuer er sat under hårdt pres af patienter, der frygter vaccinebivirkninger

Hver dag opsøger et stort antal patienter skadestuerne, fordi de er bange for at være ramt af blodpropper eller andre alvorlige bivirkninger efter vaccinationen mod covid-19.

De fylder langt mere end folk, der rent faktisk har corona, lyder det fra hospitalerne.

På Herlev-Gentofte Hospital har akutmodtagelsen eksempelvis hen over foråret og sommeren månedligt fået henvist mellem 240 og 270 patienter, som er bange for at have fået en blodprop i benet i kølvandet på vaccinationen.

De mange henvendelser skaber lange ventetider på akutmodtagelserne. Men fælles for modtagelserne er, at ingen af de hundredvis af patienter endnu har vist sig rent faktisk at have fået alvorlige bivirkninger, som kan kobles til vaccinen.

Du kan læse historien fra Berlingskes sundhedsjournalist Flemming Steen Pedersen her.

Belarusisk OL-atlet frygtede for sin sikkerhed. Nu har hun fået asyl i Polen

I Information kan du læse en gennemgang af sagen om den 24-årige belarusiske atlet, OL-sprinteren Krystsina Tsimanouskaya, der er havnet i et drama under OL i Tokyo.

Sagen tog sin begyndelse søndag, hvor Tsimanouskaya med egne ord blev beordret hjem, efter hun havde kritiseret de belarusiske trænere og det nationale atletikforbund under OL. Blandt andet har hun på sin Instagram-profil fortalt om sin utilfredshed med, at trænerne havde sat hende på det belarusiske 4 x 400-meterhold uden at fortælle hende om det først.

Tsimanouskaya er mandag blevet tilbudt asyl i Polen.

Du kan læse artiklen, som kræver abonnement på Information, her.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt forlader retten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali.

Der blev stille i retssalen, da et nyt bilag med ét rokkede ved fortællingen om Morten Messerschmidts penible EU-affære

Det første retsmøde i Morten Messerschmidts straffesag om dokumentfalsk og svindel med EU-midler fandt sted mandag.

For Morten Messerschmidt, som gennem hele forløbet har erklæret sig uskyldig, kan udfaldet af retssagen vise sig afgørende for hans politiske udsigter. Der spekuleres i, at en frikendelse endegyldigt vil bane vejen for, at han kan bringe sig selv i spil til formandsposten i Dansk Folkeparti; mens en dom tilsvarende kan aflive den slags forhåbninger.

Retsmødet bød blandt andet på en introduktion til EUs krinkelkrogede partier og støttesystemer.

Men mest interessant var måske et ikke hidtil offentligt kendt bilag, som sætter et centralt punkt i sagen i et nyt lys.

Berlingskes EU-korrespondent Michael Alsen har samlet op på sagen her.

Det sker i dag:

OL i Tokyo fortsætter. I dag med dansk deltagelse i disciplinerne håndbold, dressur og brydning.

Retten i Hillerød gennemfører et indenretsligt forhør i sagen mod præsten Thomas Gotthard, der er tiltalt for at have dræbt sin hustru, Maria From Jakobsen, i oktober sidste år.

Som det ene af to danske hold i Champions League-kvalifikationen møder FC Midtjylland hollandske PSV Eindhoven. Foruden midtjyderne spiller Brøndby IF med i kvalifikationen.

I dag for 85 år siden: Under OL i 1936 vandt den afroamerikanske løber Jesse Owens guld i 100-meterløb. Det skete i det nazistiske Tysklands hovedstad, Berlin, under overværelse af Adolf Hitler.

Jesse Owens ved OL i Berlin 1936. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.