6000 ton fiskeolie vælter biler og træer i Aabenraa

Det gik voldsomt for sig, da en tank med fiskeolie væltede i Aabenraa.

En bil på havnen i Aabenraa blev totalt ødelagt af flodbølgen af fiskeolie fra den kollapsede tank. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Smadrede biler, væltede træer og mudder overalt. Det gik voldsomt for sig, da en tank med fiskeolie væltede på havnen i Aabenraa natten til fredag.

En tsunami af fiskeolie væltede torsdag nat ud på havnen i Aabenraa. Olien flød ud på området og tog alt med sig. Træer væltede, biler blev smadrede og havneområdet blev voldsomt hærget.

- Det er to tanke med fikseolie, som er bristet, og der er mellem 5- 6000 ton fiskeolie, der er fosset ud, og det er altså meget, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen til bt.dk.

Se video fra fiskeolie-tsunamien:


- Det har nærmest være tsunamilignende tilstande. Oliestrømmen har været så kraftigt, at den har væltet nogle træer ned i nogle biler, så bilerne fik smadret tag og vinduer. Det er voldsomt, siger han.

Ingen er kommet til skade

I begyndelsen forlød det, at der lå en mand under tanken, men det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, og ingen mennesker kom til skade ved uheldet.

Til gengæld er området på havnet voldsom hærget.

- Indsatslederen på stedet fortæller, at det ligner et militært øvelsesområde. Det skulle se voldsomt ud, siger Bjørn Pedersen

Det er endnu uvist, hvorfor tanken pludselig væltet.

Beredskabet arbejdede på stedet hele natten, og det lykkedes at få kontrol over olien, så der skulle ikke være fare for miljøet.

Tanken ved siden af er også begyndt at bule, men den er endnu ikke bristet.

- Der er 1000 ton sojaolie i den, så nu håber vi, den holder, siger vagtchefen.