6. aug: Regioner og kommuner kritiserer sikrede døgninstitutioner

Stor frustration over, hvad man egentlig får ud af de mange penge til anbringelse af hårdt belastede unge. Kommuner dybt frustrerede over stadig voksende ventelister.

De sikrede døgninstitutioner for krimnelle unge fungerer for dårligt. Det mener Danske Regioner, og også i Kommunernes Landsforening (KL) er der stor frustration over, hvad man egentlig får ud af de mange penge til anbringelse af hårdt belastede unge.

Bent Normann Olsen (S), der er formand for Socialudvalget i Danske Regioner, siger, at regionerne nu rejser debatten, fordi ventelister til en plads på de sikrede døgninstitutioner vokser, og det samme gør udgifterne.

Belægningen er næsten 100 procent, så det er svært at opdrive en akut plads på trods af, at der løbende er sket udvidelser.

Der er syv sikrede døgninstitutioner i Danmark, og de drives dels af regionerne, dels af kommunerne. Prisen er meget svingende, men generelt er det ekstremt dyrt at anbringe en ung på en sikret døgninstitution. Det kan koste omkring en mio. kr. om året. Ud over anbringelser skal den unge rettes op gennem socialpædagogisk arbejde, når de anbringes på en institution, men tilbagefaldsprocenten er stor. Omkring halvdelen har været anbragt uden for hjemmet før.

»Vi har en fornemmelse af, at der er for få gode resultater. Tilbagefaldet er for stort, og det burde der ikke være med den pris, der er sat på en plads på disse institutioner. Den socialpsykologiske indsats er ikke god nok, og når det så lykkes, er det vores fornemmelse, at det kommer til at drukne i alt det, der ikke lykkes,« siger Bent Normann Olsen.

I oplægget fra Danske Regioner advares der om, at der på institutionerne findes en meget lille restgruppe af unge, som tilsyneladende er uden for pædagogisk rækkevidde, og som påvirker indsatsen for de øvrige unge i negativ retning. Den ubalance bør der gøres noget ved, mener regionerne.

Jan Andreasen (S), der er medlem af KLs Børne-og Kulturudvalg og sidder i Københavns Borgerrepræsentation, er mere end enig. Københavns Kommune bruger i størrelsesordnen en mia. kroner om året på dette felt. Han mener, at der mangler noget brugbart, målrettet forskning i, hvad der virker: »Der er i høj grad brug for en debat, for frustrationerne er store. Vi trænger til en gennemgang af, hvad der virker, og hvad der ikke gør.«

Bent Normann Olsen håber blandt andet, at debatten vil føre til, at regionerne og kommunerne kan få et tættere samarbejde om driften af de sikrede døgninstitutioner, udveksle viden samt lave fælles kurser for medarbejderne på de forskellige institutioner.