En amerikansk mand filmer, mens han kører i en bil. Han taler. Ordene er henvendt til en kvinde, som han mener, bærer skylden for det, han agter at gøre.
Manden stopper bilen og siger: »Jeg har fundet én, som jeg dræber lige om lidt.«
Han stiger ud af bilen, udpeger sit offer foran kameraet, og så skyder han en tilfældig ældre mand på gaden i Cleveland, Ohio. Den ældre mand når lige at ane, at noget er helt galt, før han bliver myrdet.
Ovenstående er ifølge nyhedsbureauet Associated Press i korte træk indholdet i en 57 sekunder lang video, som var tilgængelig på Facebook i to timer i søndags, hvor mordet blev begået.
Ifølge de første rapporter blev forbrydelsen transmitteret via Facebook Live. Det har siden vist sig ikke at være sandt. En talsperson fra Facebook har i flere medier præciseret, at gerningsmanden, Steve Stephens, først har lavet en video af mordet, og derefter uploadet den på det sociale medie, og der altså ikke er tale om livestreaming.
Det voldsomme indslag har skubbet til den pågående diskussion om, hvad Facebook er for en størrelse: Teknologisk platform eller medie?
»Facebook er under et stort pres for at tage mere ansvar for indholdet. Der har efterhånden været en del sager, og Facebook er da også på retræten i forhold til deres hidtidige standpunkt, nemlig at de er en teknologivirksomhed, og at de ikke står til regnskab for indholdet,« siger medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst fra Roskilde Universitet.
Så sent som i efteråret udtalte Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, at »Facebook er ikke en medievirksomhed. Det er en teknologivirksomhed.« Men allerede i december havde piben fået en anden lyd, da selvsamme Mark Zuckerberg i en livevideo med Facebooks COO, Sheryl Sandberg, udtalte, at »det (Facebook, red.) er ikke en traditionel medievirksomhed« og »vi skaber teknologi, og vi føler os ansvarlige for, hvordan den bliver brugt.«
Mordvideoen kommer, efter en række andre tragiske og voldsomme hændelser som livestreamning af seksuelle overgreb, overfald, skuddrab og selvmord har blandet sig med kattebilleder, links til nyhedsartikler og andre almindelige statusopdateringer på Facebook. Og de forskellige personcentrerede hændelser er som bekendt ikke alene om at sætte Facebook under pres. Særligt falske nyheder og hate speech har fyldt godt op på dagsordenen.
»I EU-regi er der især – anført af Tyskland – et stort pres på Facebook i forhold til hate speech, som Tyskland har en nultolerance overfor. Andre EU-lande har andre krav, og på hjemmebanen i USA har der på det seneste været et stort fokus på, at Facebook bidrager til en polarisering på grund af de ekkokamre, som Facebooks algoritmer bliver beskyldt for at skabe. Selv om Facebook fortsat er en virksomhed, der er svær at få i tale, og som ikke ligefrem er proaktive i forhold til at påtage sig et ansvar, så bevæger de sig med små skridt væk fra den holdning, at de ikke er ansvarlige for indholdet,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Han peger blandt andet på Facebooks kovending sidste år i forbindelse med det ikoniske billede af nøgne vietnamiske børn, der flygter fra en napalmbombe. Billedet blev i første omgang bortcensureret fra Facebook på grund af nøgenhed, men Facebook anerkendte senere, at det har en historisk værdi, der overskygger Facebooks generelle forbud mod nøgenhed.
I det aktuelle eksempel med mordvideoen har Facebook selv meldt sig på banen ad flere omgange. Først for at tage afstand og sidenhen for at bekendtgøre, at virksomheden ikke har gjort det godt nok, og at Facebook derfor har indledt en undersøgelse af, hvordan det sociale medie håndterer voldelige videoer og andet stødende indhold.
»Min umiddelbare vurdering er, at denne enkeltstående begivenhed er lidt mere end brænde på bålet. Det kan være med til at påvirke folkestemningen, og det er væsentligt for en virksomhed som Facebook. Det er med andre ord et søm i kisten til Facebook som teknologivirksomhed,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Efter udgivelsen af artiklen har den mistænkte Steve Stephens taget sit eget liv efter en biljagt. Læs mere her.