55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

En 21-årig mand, der er i familie med offeret, er blevet anholdt, efter at kvinde er død af knivstik.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiet efterforsker på nuværende tidspunkt et drab på en 55-årig kvinde, der er død efter knivstik i Tisvildeleje.

Det oplyser Nordsjællands Politi på det sociale medie Twitter.

Politiet modtog anmeldelsen om kvinden klokken 08.27 mandag morgen.

Kort efter blev en 21-årig mand, der er i familie med offeret, anholdt.

Hændelsen har fundet sted på Pyramidestien i Tisvildeleje, som er et område, der rummer mange sommerhuse.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Den anholdte skal dog fremstilles i grundlovsforhør inden for 24 timer efter anholdelsen.

Det sker ifølge politikredsen tirsdag klokken 8.00 ved Retten i Helsingør.

/ritzau/