Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flere kvindelige forskere skal tage et skridt op af karrierestigen, og den samlede talentmasse i de det danske forskningsmiljø skal udnyttes bedre.
Det vil 527 forskere af hunkøn gerne kæmpe for og har derfor søgt om at få andel i de 110 millioner kroner, som Det Frie Forskningsråds nye YDUN-program for kvindelige forskere har afsat til formålet. Den store interesse viser ifølge uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), at der er et stort uforløst talentpotentiale blandt kvinder i forskningsverdenen.
»Det kan ikke være rigtigt, at kun 17 procent af de danske professorer er kvinder, når lige mange kvinder og mænd er ph.d.-studerende. Vi skal være langt bedre til at udnytte alles talent og ikke kun fiske i halvdelen af søen. Det er tåbeligt at have så mange dygtige forskere og risikere at tabe deres talent på gulvet,« siger ministeren i en pressemeddelelse.
»Vi skal have alle de gode ligestillingsinitiativer frem i lyset og udbrede de gode erfaringer, så vi får en mere lige fordeling af mænd og kvinder, der kan nuancere, udvide og styrke forskningen og forskningsidéerne i Danmark,« siger Sofie Carsten Nielsen.
26 mandlige forskere har også søgt om at få del i pengene.