50-årig mand omkommer i brand på psykiatrisk botilbud

En 50 år gammel mand er mandag omkommet i en brand på et psykiatrisk botilbud på Sundbygårdsvej i København.

En 50 år gammel mand er mandag omkommet i en brand på et psykiatrisk botilbud på Sundbygårdsvej i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

En mand på 50 år er mandag omkommet i en brand på et psykiatrisk botilbud på Sundbygårdsvej på Amager i København.

Det oplyser Københavns Politi.

Ifølge vagtchef ved Københavns Politi Henrik Moll er der flere tilskadekomne i branden. Han kan dog ikke oplyse præcis hvor mange, men siger, at flere personer er blevet udsat for lettere røgforgiftning.

Politiet modtog en anmeldelse om branden mandag eftermiddag 13.34. Cirka en time senere var ilden, der opstod i en lejlighed, der var tilknyttet botilbuddet, slukket.

Den 50-årige mand er blevet identificeret.

Årsagen til branden er stadig ukendt, men bliver nu undersøgt.

/ritzau/