5. maj: Mange gadekampe i hovedstaden i nat

»Tyskerpiger« arresteret af modstandsfolk
»Tyskerpiger« arresteret af modstandsfolk
Læs mere
Fold sammen

Befrielsesdagene var præget af glæde, begejstring, men også af vrede og skyderi .Berlingske kunne 5. maj fortælle, at der var mange gadekampe i hovedstaden. Avisen skrev: »Hele aftenen og i de første nattetimer var Københavns gader skueplads for en række kampe, hvorunder det kom til heftigt skyderi såvel med revolvere, maskinpistoler som kanoner. Det meddeltes i morges kl. 8, at der til hospitalerne var indbragt 11 dræbte, 35 sårede, som måtte indlægges. Næsten alle var ramt af skud.« Den voldsomste kamp opstod ved Knippelsbro, og Berlingske rapporterede: »Skyderiet varede i mere end 1 time, og imens var al trafik over broen standset - lige med undtagelse af ambulancer, som med nød og næppe kunne slippe over. En enkelt tysk soldat blev ved med at skyde fra sin dækstilling bag baghjulet, men blev til sidst bragt til tavshed.«

Også på Østerbro var der gadekampe, kunne Berlingske fortælle: »Den voldsomste kamp stod på Østerbro ud for Østre Gasværk, der har været besat af tyskerne... en stor skare frihedskæmpere søgte at bemægtige sig herredømmet over Gasværket, ligesom de havde gjort ved Ørstedsværket, og det kom til voldsom kamp, der varede i lang tid.« Over hele København angreb frihedskæmperne centrale tyske poster som Frihavnen, hvor der lå tyske krigsskibe. Ild fra kanoner og granatsplinter regnede ned over kvarteret.

De danske nazister, medløbere og mistænkte blev afhentet i stort tal i de dage. Berlingske berettede i en artikel: »Allerede i aftes begyndte frihedskæmperne jagten på de underjordiske Hipo-folk. Til dette brug besatte man Københavns Domhus’ anneks i Stutterigade, hvor frihedskæmperne holdt skarpt vagt hele natten igennem, mens andre jagede byen rundt efter de flygtende Hipoer. Det lykkedes at indkredse en stor del af dem, hvoraf kun ganske få gjorde modstand. De, der overgav sig, blev ført til annekset. Der blev gjort kort proces under strengt retslige former. Forhørene varede få minutter, og tilståelserne faldt omgående. Samtlige Hipoer blev efter at have bekræftet deres tilståelser indsat i arresten under skarp bevogtning af en gruppe maskinpistolbevæbnede frihedsfolk.«

Foto: Sven Gjørling. Frihedskæmpere opsamlede stikkere og værnemagere. Her er de på vej til Københavns Domhus med en af deres fanger. Fold sammen
Læs mere

Man får en god fornemmelse af stemningen i en artikel fra Berlingske 6. maj: » Der var en egen vild undertone i de jubelråb, hvormed folkemængderne udenfor politistationerne og opsamlingsstationerne hilste hver ny ladning af stikkere, Hipo-mænd, værnemagere og »feltmadrasser«, som blev indbragt af frihedskæmpere, der, foruden at skulle passe på fangerne, samtidig måtte sørge for, at folks følelser ikke fandt alt for »håndgribelige« udtryk.«

Ekkoet hang længe efter dirrende i luften og trængte gennem vinduerne ind til de politifolk, som allerede i går fra de tidligste formiddagstimer var ved at foretage den første sortering og afhøring af de indbragte, som blege med skælvende læber og sirende hænder stod op ad væggen - i første omgang med ansigtet indefter.  Nogle ynkelige pjok at se til de fleste.

Ved råbene fra folkemængden smilte politimændene barskt, mens fangerne blev om muligt endnu mere blege. Jagten, i hvilken frihedskæmperne modtog stor støtte fra befolkningen, gav allerede den første dag gode resultater. De, der blev indbragt, måtte erkende, at medens en underjordisk frihedskæmper kunne dække sig bag titusinder, kan en stikker dog roligt regne med at blive jaget af lige så mange...

Ind bringes en velklædt, yngre herre, der er sigtet for stikkeri. Han er galt og smilende, veltalende og håber vel at kunne snakke sig fra det. Overbetjenten konferer først med et kartotekskort, hvor mandens data er anført, samt sigtelsen. På det lille hvide kort, som stammer fra de underjordiske politis oplysningsarbejde, står, at han, den 36-årige Otto Milton Pedersen født i Næstved, boende i Studiestræde med midlertidig bopæl på et stort københavnsk hotel, er inspektør i Axelborg Bodega i hvilken egenskab han har vist sig i besiddelse af "lange ører" i bodegaen. Ved visitationen er han blevet fundet i besiddelse af tysk våbentilladelse, 3065 kr. og endelig en skarpladt pistol, men den alvorligste anklage er dog den lakonisk oplysning på hans kort: "Tre mænd stukket på hans restaurant efter telefonisk henvendelse fra en af hans tjenere.

Foto: Hakon Nielsen. Modstandsbevægelsen på jagt efter stikkere der anholdes og køres væk i lastvogne Fold sammen
Læs mere

Pedersen forklarer, han smiler, han ser besværgende mod loftet, de mange penge er skam forretningens, som han tilfældigt havde på sig. Pistolen har han fået af en frihedskæmper, som han dog ikke kan huske navnet på i øjeblikket. Han nægter at have stukket tre mænd, og afviser beskyldningen for, at han skulle have ladet sin tjener besørge det. Hans forklaring bliver, som de hør og bør, skrevet på en rapport, hvorefter han indtil videre indsættes i arresten."

Forkortelsen Hipo stod for Hilfspolizei og var et uniformeret dansk korps under tysk kontrol. Det havde godt 550 mænd i starten og var tænkt som en erstatning for det danske politikorps, der blev taget 19. september 1944. Hipo-korpset indgik i det større Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste, og korpset voksede i september 1944 til 750 mand. Danske terrorgrupper som f.eks. Lorentzen-gruppen var en underafdeling af Hipo-korpset, og man slog ofte til med effektivitet mod danske modstandsgrupper. I retsopgøret fik medlemmer af Hipo-korset i gennemsnit domme på 11 års fængsel.

I alt blev godt 34.000 personer interneret efter befrielsen, hvoraf 15.000 blev fængslet med henblik på yderligere retsforfølgelse

Det var et interessant fænomen, at de danske dagblade, der under besættelsen i hovedsagen havde fulgt tyskernes og samarbejdsregeringens instrukser, efter befrielsen pustede sig op til at hylde modstandsbevægelsen - uden nogen form for selvransagelse. Den danske idehistoriker Hal Koch skrev om dagspressen, at aviser som Politiken og Berlingske Tidende, der havde fulgt samarbejdsmyndighedernes anvisninger, på befrielsesdagen vågnede op som »rene sabotørorganer«.