5 skarpe: Truslen er snarere ateismen

Kristne privatskoler og efterskoler virker ikke afskrækkende på muslimer, der gerne lader børnene gå på skoler med klare religiøse holdninger, siger imam Abdul Wahid Pedersen, der selv har haft børn på katolsk privatskole.

Abdul Wahid Pedersen – tidligere Reino Arild Pedersen - er dansk imam og konverterede i 1982. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor er kristne efterskoler ofte mere tillokkende for muslimske forældre end »almindelige« danske efterskoler?
Vi har set det samme med privatskoler, hvor muslimer, der ikke vælger en muslimsk skole, ofte har søgt de holdningsprægede, kristne skoler. Der er en genkendelig holdning, hvor man ved, hvad skolen står for. I mange muslimske kredse sætter man stor pris på, at der er en klar holdning til Gud og til religionens nødvendighed.

Er det da nemmere for muslimer at omgås troende kristne end at omgås ateister?
Ja, det er det. Man ved, hvor man har en anden religiøs person. Det gør det nemmere at manøvrere. For mange muslimer er det også en beroligelse, at skolen har et erkendt religiøst forhold – også selv om det er en anden religion end ens egen. Det handler om, at der er en anerkendelse af Guds eksistens.

Der har på det seneste været diskussion om fadervor og salmesang i skolen. Er det et problem?
Jeg kan forestille mig, at der på de kristne skoler er nogle muslimske forældre, der ønsker, at deres børn ikke skal deltage i det, der har rituel karakter, som f.eks. at bede fadervor. Jeg mener ikke, det er det store problem at synge salmer. Det er mere kulturelt, og mange salmer er fuldstændig i tråd med det, muslimer tror, mener og tænker – hvis salmerne ikke lige præcis handler om, at Jesus er en del af en guddommelig treenighed. Men der kunne være et problem med at bede fadervor, for det er jo et meget specifikt kristent ritual. Det er fint at dele hverdag og interesser, men jeg synes ikke personligt, at vi skal dele vores religiøse ritualer med hinanden. Mine egne børn har gået på Sankt Ansgar Skole, hvor børnene går i kirke, og vi har snakket om tingene derhjemme, og det har ikke været et problem hos os. Men jeg kunne forestille mig, at det måske kunne være problematisk i lidt ressourcesvage familier.

Bertel Haarder har været inde på, at muslimer mere frygter gudløsheden end det kristne. Hvad siger du til det?
Det har han da ret i. Vi skal ikke se hinanden som den store udfordring eller trussel. Det, der er en trussel, er snarere ateismen og sekularismen. Det er den fælles udfordring for religiøse mennesker.

Er der religiøse grupper, I som muslimer føler jer mere knyttede til end andre?
Ja, vi står nærmere bekendende kristne og jøder end andre religiøse samfund. Som muslimer opfatter vi islam, kristendom og jødedom som Guds åbenbarede religioner. Vi anerkender de to andre religioner som åbenbarede fra samme Gud og udgået fra samme slægt; altså Abrahams slægt.