5 forkerte forældretyper

Forældre vil deres børn det bedste, men kan alligevel komme til at præge børnene negativt. Her er de typiske fejl, der kan give børnene problemer i voksenlivet.

Foto: Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Børn er genstand for forældres ubetingede kærlighed. Men trods de bedste intentioner kan netop forældre komme til at såre deres børn, skade deres selvværd eller ligefrem give dem psykiske problemer i voksenalderen. Ved at følge nogle uhensigtsmæssige mønstre, kommer nogle nemlig til at opdrage børnene til for eksempel at føle skam eller føle sig tilsidesat. Det fortæller psykolog på Odense Universitetshospital Mette Højvig. Hendes erfaring er, at de fejl, som forældrene begår, kan inddeles i fem forskellige typer.

»Forældrene kan for eksempel være fraværende, krævende eller måske ligefrem tyranniske. Mange forældre har tendens til at ryge i en af disse her grøfter i en eller anden grad. Nogle vil også falde i flere i en uskøn forening,« siger Mette Højvig.

En TNS Gallup for Berlingske viser, at mange danskere tumler med forholdet til deres forældre. Mere end hver tiende respondent har været i terapeutisk eller medicinsk behandling for psykiske lidelser, som helt eller delvist skyldes deres forhold til deres forældre.

Er relationen mellem det voksne barn og forældre usundt, er det vigtigt, at det voksne barn tager problemerne op til overvejelse. Det er en forudsætning for, at det voksne barn selv kan indgå i sunde relationer til deres egne børn, partner og andre, fortæller Mette Højvig.

»Ellers har de usunde mønstre det med at gå i arv,« advarer hun.

1 Den krævende forælder
Denne forældertype er meget perfektionistisk. Hjemmet er fnugfrit, børnene er klædt i moderigtigt tøj, og i det hele taget skal alt se perfekt ud på overfladen. Materialisme og status er i højsædet. Børnene oplever et pres for at skulle klare sig godt i skolen, og der er ikke plads til de store følelsesudbrud. Heller ikke de begejstrede af slagsen. Moral vægtes højt for den krævende forælder. Man skal gøre, hvad der er godt og rigtigt, og ingen i familien må gøre noget, som andre kan mene, er forkert.

Konsekvens for det voksne barn

Det voksne barn får en generel følelse af, at det, der tæller, er, hvad barnet gør og ikke, hvem det er. Det kan ikke leve op til forældrenes forventninger, og det giver et lavt selvværd. Barnet kan også blive bange for, hvad andre mener om dem og blive følelsesmæssigt hæmmet.

2 Den fraværende forælder
En udbredt forældretype i det moderne samfund. Det er karriereforælderen, som har travlt med job eller anden selvrealisering og derfor ikke bruger tid på at engagere sig i sit barn. Skilsmisse, sygdom og død kan også være årsag til, at en forælder – uden selv at være herre over det – er fraværende.

Konsekvens for det voksne barn

Det voksne barn kan være i tvivl om dets egen værdi, fordi det er vokset op med, at der hele tiden var noget andet, der var vigtigere. Dets behov for at blive set er hele tiden blevet udskudt. Det kan blive usikkert på dets egen identitet og søger ofte bekræftelse hos andre. Barnet kan få separationsangst og blive bange for at miste personer, det holder af.

3 Den tyranniske forælder
Denne forælder bruger rå magt og udnytter sin rolle som autoritet til at få barnet til at være lydigt. Det kan også slå over i decideret vold og misbrug, ligesom der kan være tale om psykisk magtanvendelse. Fælles er oplevelsen af, at forælderen er mere en tyran end en rollemodel og omsorgsperson.

Konsekvens for det voksne barn

Barnet bliver enten underdanigt og gør alt det, forældrene siger for at få fred, eller det kan gøre oprør. Da bliver det en kamp imellem to lige tyranniske personer. Misbrugte og voldsramte børn føler megen skyld. De kan få dybe, psykiske problemer, angst, depressioner og misbrugsproblemer.

4 Den umodne forælder
En umoden forælder kan være en psykisk skrøbelig person, som har svært ved at rumme barnet og dets følelser. Eller en forælder, som hellere vil være ven med barnet frem for forælder og bruger barnet som nærmeste fortrolige. Forælderen har svært ved at sætte grænser og magter ikke opgaven at være voksen, og derfor får barnet ikke mulighed for at være barn.

Konsekvens for det voksne barn

Det voksne barn bliver meget sympatisk og empatisk. Det lytter til andre, men har rigtig svært ved at tale om dem selv og har svært ved at åbne op, da de er bange for, at deres følelser ikke bliver taget alvorligt. Eller de frygter at belaste andre med deres følelser. De får ofte et ambivalent forhold til deres forældre, som de selv bliver forældre for.

5 Den evige forælder
Modsætningen til den umodne forælder og er også en slags curling-forælder, der fejer alle forhindringer af vejen for barnet. Denne forældretype gør rigtig meget ud af at tage ansvar for barnet, men barnet får ikke lov at danne sin egen mening og træffe egne beslutninger. Det får ikke lov at blive en ligeværdig voksen. Forælderen bliver ved med at opdrage barnet, også efter, at det er blevet voksent. Forælderens mening om alt fra karrierevalg, rengøringsstandard i hjemmet og børneopdragelse bliver ved med at være den rigtige.

Konsekvens for det voksne barn

Det voksne barn kan undlade at tage ansvar for sit eget liv. Det forventer, at forældrene hjælper det ud af økonomiske klemmer og vil passe børnebørn, når barnet har behov for det. Samtidig kan det have en frygt for at blive voksen og skulle klare sig uden sine forældre. Barnet kan også gøre oprør og blive vredt over, at forælderen bliver ved at agere forælder.