48-årig anklages for drab på Maria i Herning

Et nævningeting i Herning skal afgøre, om 48-årig mand er skyldig i at have dræbt Maria Møller Christensen nytårsnat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale for manddrab mod den 48-årige mand, der siden slutningen af januar har siddet varetægtsfængslet for at have dræbt en 20-årig kvinde i Herning.

På vej hjem fra en nytårsfest forsvandt Maria Møller Christensen. Liget blev fundet i en kælder. Hun var blevet kvalt i sine strømpebukser.

Den 48-årige mand bor i den ejendom, hvor den dræbte kvinde blev fundet.

Han har nægtet sig skyldig i forbrydelsen, men nu er det besluttet at stille ham for et nævningeting, skriver bt.dk.

Selve anklageskriftet er endnu ikke klar, men beslutningen er truffet. Og den fængslede mands forsvarer har fået besked, oplyser statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen til bt.dk.

I første omgang anholdt og sigtede politiet en uskyldig mand. Jan Lindholt Mikkelsen nåede at sidde varetægtsfængslet i 17 dage, før politiet opdagede, at man var på vildspor.

/ritzau/