47-årig mand fængslet for geværtrussel

En 47-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter han torsdag blev anholdt i Kongerslev sydøst for Aalborg for at true en 35-årig kvinde med et gevær. Det skriver nordjyske.dk.

Manden blev fremstillet i et delvist lukket grundlovsforhør i Retten i Aalborg. Her kom det frem, at manden lider af en psykisk sygdom, og de fire uger derfor skal tilbringes på en psykiatrisk afdeling.

Den 47-årige mand er sigtet for overtrædelse af våbenloven og mordtrusler mod den 35-årige kvinde og en anden person, der også opholdt sig adressen i Kongerslev.

BNB