46 procent af de hjemmearbejdende vil gerne arbejde mere hjemme fremover: »Coronakrisen tvinger os til at gentænke måden, vi arbejder på«

Selv om en del af dem, som arbejder hjemme, har ømme kroppe og savner deres kolleger, svarer halvdelen af dem, som arbejder hjemme, at de fremover gerne ville arbejde mere hjemme, viser ny undersøgelse. »Nu har vi fået det skub, som gør, at arbejdsmarkedet kommer til at ændre sig markant fremover,« siger forsker i menneskers adfærd på arbejdspladsen.

Danskerne trives med hjemmearbejde, viser en undersøgelse foretaget af YouGov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv om det for nogen kan være ubekvemt at arbejde uden hæve/sænke-bord og en kaffeautomat, hvor man kan mødes med kollegerne, svarer 85 procent af dem, som arbejder hjemme, at de trives med hjemmearbejde.

Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for forsikringsselskabet If Skadeforsikring.

De trives faktisk så godt med hjemmearbejde, at knap halvdelen (46 procent), af dem, som arbejder hjemme, svarer, at de fremover vil arbejde mere hjemme.

Det viser, at coronakrisen har fremskyndet en proces, der allerede var i gang, mener Peter Holdt Christensen, lektor på CBS.

»Hele denne her idé med at arbejde hjemme er noget, der dukker op omkring 1970erne, især på grund af oliekrisen hvor brændstoffet blev meget dyrt og faktisk udhulede lønnen. På samme måde har denne krise skubbet til hjemmearbejdet, fordi det lige nu er et fuldstændig ufravigeligt vilkår for mange, at de bliver nødt til at arbejde hjemme. Coronakrisen tvinger os til at gentænke måden, vi arbejder på, så nu har vi fået det skub, som gør, at arbejdsmarkedet kommer til at ændre sig markant fremover,« siger Peter Holdt Christensen, som forsker i menneskers adfærd på arbejdspladsen.

Analyseinstituttet har foretaget 1.022 interview med danskere i perioden 1.-12. april, og af de 1.022 adspurgte har 386 angivet, at de arbejder hjemme.

Blandt udfordringerne ved hjemmearbejdet er manglen på kolleger i top. 53 procent af dem, som arbejder hjemme, har således svaret, at de »savner at møde kolleger og være i et fysisk arbejdsfælleskab«.

Brug for kolleger

Det ligger helt i tråd med forskningens resultater. Forskning viser nemlig, at mennesker har brug for fysisk at møde deres kolleger for at opretholde følelsen af samhørighed med arbejdspladsen, siger Peter Holdt Christensen.

»Mennesker har behov for ansigt-til-ansigt-kontakt. Så vi anbefaler maksimalt at arbejde hjemme to ud af fem dage, ellers mister man følelsen af at høre til på en arbejdsplads. Det skal gerne være timet sådan, så kollegerne også er der. Ellers mister man gejsten, og det har målbare negative effekter på både evnen og lysten til at samarbejde. Det gør også, at man decideret får en dårligere arbejdsindsats,« siger han.

Peter Holdt Christensen understreger, at han taler om fremtidsperspektiverne efter coronakrisen og ikke om tilstandene lige nu, hvor ydre omstændigheder gør, at mange ikke selv bestemmer, om de arbejder hjemme eller ej.

Overordnet set ville det være en samfundsmæssig gevinst, hvis flere arbejdede hjemme, mener Peter Holdt Christensen. Mindre transport til og fra arbejde gør, at den enkelte har mere tid til selve arbejdet, og i en normal situation, hvor børnene ikke er hjemme, vil man også kunne arbejde mere uforstyrret derhjemme. Samfundsøkonomisk og miljømæssigt vil der også være store gevinster ved, at færre skal transporteres til og fra arbejde, siger Peter Holdt Christensen.

Ulemperne er blandt andet den manglende fysiske kontakt, der som nævnt kan mindske arbejdsindsatsen og samhørigheden, men krisen lige nu viser, at det er problemer, der kan løses.

»Jeg tror, opfattelsen af afstand kommer til ændre sig. Vores opfattelse af arbejdet har traditionelt været, at der skal være meget lidt fysisk afstand, og det er egentlig et levn fra industritiden, hvor man mødte op for at producere et fysisk produkt. Det tror jeg, coronakrisen kommer til at ændre på,« mener Peter Holdt Christensen.

Er faglig sparring en hjælp eller en forstyrrelse?

Det er positive oplevelser med hjemmearbejdet under coronakrisen, som gør, at folk nu er mere interesserede i hjemmearbejde. Det mener Karen Albertsen, som er ph.d. og forsker i TeamArbejdsliv, en privat virksomhed, der forsker og rådgiver i arbejdsliv.

»Det er positivt, men der er også nogle faldgruber ved hjemmearbejde. Der ligger meget kvalitet ved faglig sparring i samme fysiske rum, og den faglige sparring er nødvendig. Omvendt er det noget af det, der bruges meget tid på. Så det er en balancegang mellem den forstyrrelse, det også er, og den gavnlige effekt, det har, at man hele tiden har sine kolleger fysisk tæt på, når man er på sin arbejdsplads,« siger Karen Albertsen.

Hjemmearbejde kræver også tillid mellem ledelse og medarbejdere, så der rent faktisk bliver lavet noget, selv om chefen ikke kan se medarbejderen over skulderen.

»Medarbejderne skal for eksempel selv henvende sig, hvis de ikke har noget at lave, og lederen skal have tillid til, at arbejdet bliver udført. Hjemmearbejde kræver også mere fokus fra lederne på nye og yngre medarbejdere, som kræver mere sparring,« siger Karen Albertsen.

Hun påpeger, at ledelsen også har et ansvar for at sørge for, at medarbejderne trives derhjemme. For eksempel ved at være tydelig om deres forventninger og ved at holde både en formel og uformel kontakt med de hjemmearbejdende medarbejdere.