450 mindreårige flygtninge forsvundet sporløst fra danske asylcentre

Fra 1. januar til 1. november er 450 uledsagede flygtningebørn og -unge forsvundet sporløst – ofte ganske kort tid efter at de er ankommet til landet. Myndighederne registrerer udelukkende, at de er forsvundet. Nu kalder Red Barnet og Enhedslisten på handling.

I årets første ti måneder søgte 1.225 mindreårige flygtninge, der kom til Danmark uden forældre eller familie, asyl. I samme periode er over 450 mindreårige flygtninge forsvundet fra danske asylcentre – og dermed myndighedernes varetægt. Det viser tal fra asylcentre og politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I årets første ti måneder søgte 1.225 mindreårige flygtninge, der kom til Danmark uden forældre eller familie, asyl. I samme periode er over 450 mindreårige flygtninge forsvundet fra danske asylcentre – og dermed myndighedernes varetægt. Det viser tal fra asylcentre og politiet.

Langt de fleste mindreårige flygtninge forsvinder fra de nordsjællandske centre Sandholm og modtagelsescentret Gribskov, hvortil myndighederne transporterer alle uledsagede mindreårige flygtninge, så de kan blive registreret.

Alene i år har Nordsjællands Politi fået henvendelser om 150 uledsagede mindreårige flygtninge, der er forsvundet, efter de er blevet registreret som asylansøgere, oplyser vicepolitiinspektør Freddy Bech Jensen. Derudover har politiet også fået melding om 260 mindreårige, der er stukket af, inden de overhovedet er blevet registreret hos politiet, men blot er blevet noteret i Røde Kors’ eget system.

Ingen leder efter børnene

»De forsvundne flygtningebørn kommer både fra Gribskov og Center Sandholm med klar overvægt fra første center. Når vi får besked om, at et registreret barn er forsvundet, så efterlyser vi barnet i vores system, men vi gør principielt ikke yderligere. Vi går ikke ud og leder efter børnene,« forklarer Freddy Bech Jensen.

Samtidig oplyser landets ni børneasylcentre over for Berlingske, at yderligere cirka 40 mindreårige er forsvundet, efter de har fået deres asylsag oprettet og er blevet fordelt ud på børnecentrene. Det bringer med andre ord det samlede antal op på cirka 450 børn og unge, der er forsvundet, efter de kom i de danske myndigheders varetægt.

Udlændingestyrelsen bliver underrettet, hver gang en mindreårig flygtning forsvinder. Styrelsen fører ikke statistik over, hvor mange børn og unge det drejer sig om, men vicedirektør Lene Vejrum bekræfter, at et større antal af uledsagede mindreårige asylsøgere overnatter kortvarigt i Danmark og efterfølgende forsvinder.

»Vi har af gode grunde ikke viden om, hvor de rejser hen, men det er vores fornemmelse, at mange eksempelvis rejser til familie i de andre nordiske lande,« siger Lene Vejrum.

Myndighederne har ikke mulighed for at tilbageholde de unge, som det står frit for at rejse videre, og Udlændingestyrelsen gør da heller ikke noget for at forhindre, at de gør det.

»Vi har ingen mulighed for at undersøge, hvorfor asylansøgere vælger at rejse videre, idet vores opgave er at behandle de asylansøgninger, som ansøgerne ønsker behandlet i Danmark,« forklarer Lene Vejrum fra Udlændingestyrelsen.

Red Barnet: Danmark gør for lidt

Men det er et problem, at børn og unge forsvinder, lyder det fra børnehjælpsorganisationen Red Barnet.

»Helt grundlæggende er det meget bekymrende, at børn forsvinder. Først og fremmest fordi man ifølge børnekonventionen har pligt til at yde beskyttelse til uledsagede børn på flugt,« understreger Kirsten Lund Larsen, der er nationalchef i Red Barnet.

Selv om mange af de forsvundne er drenge på 16-17 år, er de stadig børn, så længe de er under 18 år, påpeger Kirsten Lund Larsen.

Nationalchefen anerkender, at man selvfølgelig ikke kan tilbageholde børn og unge mod deres vilje, men mener i stedet, at myndighederne burde gøre langt mere for at finde ud af, hvorfor de rejser.

»Danmark har tidligere modtaget kritik fra FNs Børnekomité i forhold til at efterleve børnekonventionerne på dette område. Den anbefaler, at Danmark laver en undersøgelse af børnenes forsvinden, så man kan forhindre dette uden tilbageholdelse med magt. Vi skal have en adgang til at vide, hvad det er, der driver børnene,« understreger Kirsten Lund Larsen.

Hun tvivler på, at lige så mange ville rejse, hvis de vidste, at de har ret til at blive familiesammenført, såfremt deres slægtninge eksempelvis bor i Sverige.

»Det er vigtigt, at centrene informerer børnene ordentligt, så de ikke begiver sig ud på egen hånd og forsøger at løse problemet,« siger Kirsten Lund Larsen.

Enhedslisten efterspørger et overblik

Også hos Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, vækker de mange forsvundne mindreårige flygtninge bekymring.

»Der er ingen tvivl om, at Danmark kunne blive langt bedre til at informere både børn og voksne i asylsystemet. Det er dybt sørgeligt, hvis de uledsagede flygtningebørn flygter videre, fordi de er skrubforvirrede over, hvad der foregår i det danske asylsystem,« siger ordføreren.

Johanne Schmidt Nielsen vil nu spørge integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg, hvad myndighederne og Udlændingestyrelsen gør for at få overblik over de forsvundne mindreårige.

Berlingske ville gerne have spurgt integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg, hvad hun agter at gøre i sagen om de forsvundne mindreårige flygtninge. Det var dog ikke muligt for ministeren at svare inden for Berlingskes deadline.