45-årig mister livet under dykning i Limfjorden

En dykker slog alarm, da hans makker forsvandt i Nissum Bredning. Makkeren blev fundet livløs en time senere.

Efter en lille times eftersøgning blev en 42-årig savnet dykker fundet i Limfjorden og bragt om bord i en af Forsvarets redningshelikoptere. Hans liv stod dog ikke til at redde, og et kvarter senere blev han erklæret død af en læge. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En dykkertur i Nissum Bredning i den vestlige ende af Limfjorden kostede mandag eftermiddag en 45-årig mand livet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Dykkerens makker slog via 112 alarm klokken 15.15, da den 45-årige var forsvundet i vandet ud for Helligsø i Thy.

En større eftersøgning med både, dykkere og en helikopter blev sat i værk.

»Den savnede bliver fundet klokken 16.10 og reddet om bord i helikopteren. Men omkring 15 minutter senere erklærer lægen, der er med i helikopteren, ham død,« fortæller politiets vagtchef Simon Skelkjær.

Politiet kan ikke sige noget om, hvad der gik galt i forbindelse med dykket, der foregik fra stranden.

»Det skal de nærmere undersøgelser med blandt andet afhøring af hans kammerat vise,« forklarer vagtchefen.

De pårørende til den 45-årige, der kom fra Sønderjylland, er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/