41-årig skal et år i fængsel for særlig brutal vold

Retten i Aarhus har onsdag dømt en 41-årig mand for grov vold imod en 53-årig mand, som afgik ved døden.

Retten i Aarhus har onsdag eftermiddag besluttet, at en 41-årig mand skal et år i fængsel for særlig brutal vold. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 41-årig mand fra Aarhus får et års fængsel efter et overfald på Vilhelm Bergsøes Vej i Aarhus i januar.

Det besluttede Retten i Aarhus onsdag eftermiddag.

Retten fandt ham allerede skyldig tilbage i april, men har afventet en mentalundersøgelse for at beslutte hans straf.

Den 41-årige mand blev også udvist fra Danmark. Han fik et indrejseforbud i seks år.

Han ankede sin dom på stedet.

23 januar blev en 53-årig mand fundet død på sin adresse på Vilhelm Bergsøes Vej. Den 41-årige mand ringede til politiet om morgenen og meldte, at hans kammerat var død.

Den 41-årige mand blev anholdt og sigtet i sagen.

I første omgang blev han sigtet for drab, da politiet umiddelbart mente, at han havde dræbt den 53-årige.

Det stod siden klart, at de skader, som den 53-årige havde pådraget sig, ikke alene kunne have forårsaget hans død. Det oplyser anklageren i sagen, Jesper Rubow.

Jesper Rubow udtaler, at anklagemyndigheden er tilfreds med dagens afgørelse.

Den endelige tiltale imod den 41-årige mand gik på, at han havde begået særlig grov vold.

Ifølge anklageskriftet sparkede og slog den 41-årige mand den 53-årige adskillige gange. Han skulle også have brugt en genstand til at slå ham.

Den 53-årige fik flere ribbensbrud og skader i ansigtet. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad dødsårsagen var.

/ritzau/