4. maj: Forundersøgelses-forhør i Danmarks største røverisag

Rationeringsmærker på lager under streng bevogtning. 1944 Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulf Nielsen

Det var politiløse tider, og det gav selvfølgelig anledning til en opblomstring af kriminalitet og sortbørs. Berlingske fortalte 4. maj om et typisk kup fra tiden: En murermester på Gentoftegade var blevet frarøvet 104.750 kr. Røveriet blev begået af seks bevæbnede mænd, der optrådte efter en nøje fastlagt plan. Imidlertid kom Gentofte vagtværn til stede under røveriet, efter at de var blevet tilkaldt af en nabokvinde. Vagtværnet havde, ifølge Berlingske, ikke kunne finde villaen, så de spurgte om vej hos en forbipasserende fodgænger, der viste sig at tilhøre røverbanden. Ikke desto mindre viste røveren dem vej til villaen. Røverne fik murermesteren til selv at lukke op for vagtværnet, og han følte sig truet til at sige, at der intet var i vejen. Så drog vagtværnet af sted igen. Røverne kunne ikke finde kontanter, men de fik murermesteren til at skrive under på en check, og røverne fik derpå en af villaens andre beboer med som gidsel til en bank, hvor de hævede checken.

På samme dato berettede Berlingske, at en større røverisag mod 35 personer var indledt ved retten på Frederiksberg. Banden havde stået bag ikke mindre end 250 forbrydelser.

Både egentlig kriminalitet i form af bankkup samt røverier og sortbørshandel tog et vældigt opsving, efter at politiet var taget i 1944. Den sorte børs havde ideelle betingelser under krigen, hvor en række varer var rationeret. I perioden 1940-1942 var det primært rationeringsmærker, der blev handlet, men fra 1943, da der skete en nedskæring af tobaksforbruget, blev cigaretter den dominerende handelsvare. Efterhånden gjorde knaphed på tekstiler, sukker, benzin og mange andre varer, at sortimentet blev udvidet.

Priserne på det sorte marked var forbløffende stabile og først i krigens sidste fase var der stigninger. De stabile priser var udtryk for, at der var en rigelighed af varer på markedet. Politiet forsøgte, før de blev taget, med en række omfattende aktioner, men det sorte marked forsvandt ikke. Efter 19. september 1944 overtog de kommunale vagtværn bekæmpelsen af sortbørsen. De mest aktive i sortbørsen var hovedsageligt kriminelle. Straffen for sortbørshandel var i det meste af krigen 30 dages fængsel. En af de markante skikkelser fra denne periode var Svend Aage Hasselstrøm, som efter krigen kaldtes ”Edderkoppen”. Hasselstrøm var egentlig automobilforhandler, men han blev kendt som hovedmanden bag meget sortbørshandel. Han begyndte sin karriere, da han i 1942 stod bag et stort tyveri af rationeringsmærker til en værdi af 200.000 kr. Hasselstrøms aktiviteter både under og efter krigen har givet anledning til både romaner, dokumentarfilm og en TV-serie.